Tre virkeligt dårlige Metal-videoer 2 Kommentarer
Jeg har – selv om jeg har bekendt mig til genren i mange, mange år – altid haft et delt forhold til Heavy Metal og (store dele af) alle dens undergenrer og forgreninger, for … helt ærligt! Kvalitetskontrol, anyone? Sådan noget som at kunne se sig selv i spejlet bagefter? Der er masser af eksempler på engagerede, intelligente bands indenfor genrerne – her er der et par eksempler på det modsatte. Tåkrumning garanteret.
Manowar : Return of the Warlord
Manowar er på mange måder indbegrebet af “aj, det er kraftedeme for langt ude”-Metal – de optræder ofte med sværd og lændeklæder a la Barbaren Conan. Her er de dog trukket i mere nutidige klæder og kører rundt på “horses made of steel”. Drikkeleg: drik hver gang du ser et tåbeligt macho-ideal. Bund hver gang et bandmedlem peger på dig mens han sidder på sin motorcykel. Drik to gange for hver stupidt udseende tysker, du ser under koncertoptagelserne (ok, den er måske unfair).
Return of the Warlord
(det ser ud til at Universal skammer sig over denne video – de modsætter sig i al fald at den bliver embedded. Men klik. Dit liv vil aldrig blive det samme igen.).
(og for the record: bandet har et par fede nok skæringer i kataloget, hvis altså man er i det humør – men dette er ikke en af dem)
Rhapsody : Rain of a Thousand Flames
Skal jeg være helt ærligt, kunne jeg have fyldt hele dette indlæg med Rhapsody-videoer, for holy crap, hvor har de lavet mange dårlige videoer. Faktisk har jeg endnu ikke set en god video fra dem (og nej, jeg kan ikke lide musikken, så det tæller naturligvis ikke op på nogen måde). Nuvel, I skal ikke spares for denne forrygende dårlige video, der mest af alt der ud som om den er lavet af en aftenskoleelev med et sharewareprogram fra nettet.
Rhapsody (eller “Rhapsody of Fire”, som de kalder sig i dag. Det gør IKKE sagen bedre, drenge!) – hvad var det liiige I tænkte på? Sådan helt ærligt?
Advarsel: indeholder BUM! ILDKUGLER! BARE BRYSTER! og DÅRLIGT SKUESPIL!
Immortal : Call of the Wintermoon
Ok, det er lidt forudsigeligt at give denne video en tur til i manegen, men hvor er den dog sjov. Er den ment alvorligt? Jeg kan ikke finde ud af det – hvis den er, har de virkeligt humor, hvis ikke … oh. Fuck.
Nåmen … se eller gense den nu.. For newbies: den bliver kun bedre og bedre jo flere gange man ser den.
De kårll årf deh wenterrmuuun!
Jeg har helt sikkert misset noget – fortæl mig hvad i kommentarerne. Det gælder ikke med videoer, der er lavet som satire fra en start af – jeg vil have ren, uforfalsket virkeligt dårlighed™ !
Mine tre bedste apps til Android 1 Kommentar
Efter efterhånden et par måneder med min HTC Hero, har jeg fået brugt den en del (mildt underdrevet) – og naturligvis fået nogle yndlingsprogrammer. Naturligvis er browseren, mailklienten og hvad-har-vi-ellers aldeles uvurderlige, men de følger ligesom med systemet – jeg snakker om programmer udover det. Jeg er en fuldstændig random downloader, som ofte henter noget fra market fordi det ser spændende ud, og så ikke får brugt det nogensinde. Det er ikke den slags apps dette indlæg handler om, men dem, som jeg ikke kan undvære.
Når jeg skal skære helt ind til benet, ender jeg med tre programmer, som jeg meget, meget nødigt vil undvære:
Først det bedste:
Note Everything
Det er i mine øjne en stor mangel ved Android-platformen at man ikke har udstyret den med bare en rudimentær notesblok, men denne mangel retter Note Everything så rigeligt. Vi får mulighed for flere forskellige typer noter, deriblandt tekst, tegnede noter (med fingerspidsen på skærmen) og lydnoter. Den betalte udgave (snart tilgængelig på den danske udgave af Android market) byder på endnu flere notetyper samt mulighed for at eks- og importere til SD-kortet, hvilket er fint, hvis man f.eks. skal installere en ny udgave at styresystemet på telefonen. Derudover byder begge versioner af programmet på flere eksportmuligheder, som udover de meget oplagte mail og sms, også tæller integration med f.eks. Facebook-applicationen eller Twitter-klienter som HTC Peep eller Twidroid.
Har man brug for orden og system i sine noter (hey, det kan jo ske for selv den bedste!), byder programmet på mulighed for at lave foldere, som man kan gemme sine guldkorn i. Alt det derudover er fuldstændigt intuitivt at bruge gør, at det er en sikker vinder for mig og klart værd at bruge penge på når man får muligheden. Indtil da kan man jo prøve den også rigtigt glimrende gratis version.
Thinking Space
Skal jeg overskue større ideer, er Mindmaps et glimrende værktøj for mig, men jeg er en klovn til at lave dem på papir – jeg er vænnet til at lave dem elektronisk fra en start af. Heldigvis kan jeg med Thinking Space lave mindmaps direkte på min Hero, og naturligvis er der mulighed for at dele sine kreationer på alle mulige og umulige måder. Interfacet er nemt at gå til når man har fattet de grundlæggende principper bag programmer på Android (f.eks. long press), og brugen af programmet er utroligt intuitivt. Det er ikke hver dag jeg bruger mindmaps, men når jeg har brug for det, er jeg oftest ikke ved en computer og så er Thinking Space en lifesaver.
WpToGo
Alle disse ideer og tanker skal vel også finde deres vej til andre på et tidspunkt, og hvad er bedre end at udgive dem til sin WordPress-drevne blog og høste … anerkendelse … og russiske spamkommentarer og … nå, det smuttede lige.
WpToGo er den bedste klient på market til at opdatere indtil flere WordPress-blogs, den er rimeligt ligetil at bruge, har tekst / html-mode (ingen WYSIWYG, men det ville også være svært) og gør i det store og hele jobbet (dele af dette indlæg er skrevet på WpToGo). Det er ikke et perfekt program – især UI’et kunne bruge en kærlig hånd og det kunne dæl’me være fedt med noget kommentarmoderation – men det bliver stedse bedre for hver ny opdatering, og det fungerer også fint til basale opgaver.
Det var så mine bedste apps til Android – jeg kunne også have medtaget Robo Defense, som jeg har brugt meget tid på, men det bliver alligevel lidt ensformigt i længden, selv om det er super-sjovt i lang tid.
Hvad med dig? Hvad kan du ikke undvære i din dagligdag, på dine rejser, til sjov og spas? Lad høre – måske er der noget nyt jeg kan downloade!
To døgn med en Helt – anmeldelse af HTC Hero 2 Kommentarer
Jeg har – som dem, der følger mig på Twitter har fået tudet ørerne fulde af – købt mig en HTC Hero.
Der var sådan set ikke nogen tvivl om at jeg skulle have en ny telefon – min gamle SonyEricsson K810i var på sammenbrudets rand – og heller ikke nogen tvivl om at jeg skulle have en touch-telefon med hele svineriet. Jeg kiggede i nogen tid på iPhone, men da jeg hørte om Android var der ingen tvivl – direkte integration med min rødglødende Google-konto? Ja tak!
Fruen tog springet først og købte en HTC Magic, som er en rigtig rigtig god telefon, og jeg fik naturligvis blod på tanden – jeg skulle have efterfølgeren, HTC Hero. Den fik så op til lanceringen en noget blandet modtagelse – alle var enige om at software-delen var fremragende, men der var blandede meninger om hvorvidt hardwaren kunne følge med eller ej. Der var rapporter om lag i flere sammenhænge, men der var også rapporter om det modsatte.
Jeg fik min for to dage siden, og kan starte med at rapportere at jeg ikke har iagttaget nogen former for lag i den tid – der er et par applicationer, som jeg har downloadet fra Android Market, der er lidt tunge bagi, men alt software som følger med telefonen fungerer fornuftigt og upåklageligt.
Som førstegangs touch-ejer skal jeg liiige vænne mig til at taste på skærmen med mine store pølsefingre, men det går nu meget godt – og stedse hurtigere. Google-integrationen er alt hvad jeg ønskede mig – og den ekstra integration som softwaren HTC Sense byder på i forhold til Facebook, Twitter og Flickr er lækker, nem og meget brugbar.
En meget hypet feature ved telefonen er netop HTC Sense, som giver dig alle mulige og umulige widgets, som du kan placere på dine homescreens. De er fine nok, men jo mere jeg bruger telefonen, desto færre widgets bruger jeg – jeg er nede på at bruge ganske få nu. Om det har indflydelse på min positive oplevelse af telefonen skal jeg ikke kunne sige, men mon ikke – flere kørende processer kræver naturligvis flere ressourcer. Ligeledes bruger jeg kun fire af de syv homescreens til noget – lad os se hvordan det udvikler sig med tiden.
Jeg vægter ikke billedkvalitet fra en mobil særligt højt, og Heros billedkvalitet er da også kun hæderlig – her er et testbillede jeg tog i går af et bevægeligt motiv i halvdårlig belysning. Det er da en ok kvalitet, men heller ikke mere. Jeg har endnu ikke rigtigt testet videodelen, men den er heller ikke vigtig for mig.
Alt i alt er jeg rigtig, rigtig glad for telefonen – den er ikke kun et legetøj, som man ellers kunne frygte, men også særdeles praktisk. Jeg glæder mig til min næste togtur!
Det var hvad jeg lige kunne komme på at skrive om – der er langt mere, men det må vente til en anden gang.
Som altid gælder det at hvis du har kommentarer eller spørgsmål (måske der er noget du vil have uddybet?), er der et særdeles egnet kommentarfelt herunder.