Superevil

Følgende bøger sælges til nævnte pris (eller højeste bud herover):

• Adam Harts Opdagelser, 2. udgave, 1978, kr. 250
• Havet, 1978, kr. 500
• Okkultisme, 1985, kr. 900
• Magi, 1986, kr. 1000 (O og M samlet for 1800)
• Faust, 1989, kr. 500
• Gud, 2. udgave, 1994, kr. 75 – SOLGT
• Verden, 1994, kr. 600 – SOLGT
• Døden, 1996, signeret, kr. 650
• Anno Domini, 2. udgave, 2000, kr. 75 - SOLGT

Rabat: Hele gøgemøjet kan blive dit for 2800 danske kroner!

Med mindre andet er nævnt, er der tale om 1. udgaver. Der er tale om pæne bøger, som dog bærer præg af at være blevet læst (dog ingen æselører eller indlagte leverpostejsmadder!)

Kontakt mig for at give bud og for at høre nærmere om bøgernes stand.

Som fan af Black Sabbath, falder jeg ind i mellem over en plade, som … nyfortolker de klassiske numre.
Lad mig komme med et eksempel: forleden faldt jeg over pladen The Lounge Tribute to Ozzy Osbourne – Sabbath in the Suburbs, der – ganske som titlen antyder – giver en muligheden for at høre Iron Man og Sabbath Bloody Sabbath udsat for bossa-novarytmer og hornarrangementer.
Sjovt, men ikke stor kunst … og det skal der også være plads til!

Anderledes gods er der i Iron Horses udgivelse Black and Bluegrass – her er de tonstunge riffs konverteret til westernguitar, banjo og flerstemmig vokal, og det fungerer faktisk rigtigt godt. Ozzy Osbournes I Don’t Know bliver her en overbevisende uptempo-sang, som såmænd også kunne være bandets egen komposition. Paranoid og Mama, I’m Coming Home er også rigtigt velspillede, og faktisk er der ikke et svagt led i arrangementet og fremførelsen af numrene. Derimod er der et modsætningsforhold mellem de muntre melodier og veloplagte vokalharmonier og tekstuniverset i et nummer som Suicide Solution, og ultimativt er det pæneste man kan sige om albummet nok, at det giver en lyst til at høre originalversionerne igen.

Men det rigtige gods kommer til sidst (naturligvis) – nemlig Casualties of Jazz med deres Kind of Black. Her har vi fat i en anden af mine yndlingsgenrer, nemlig Hammond-jazz med solide rødder i Jimmy Smith og Richard “Groove” Holmes.
Besætningen er Hammondorgel (altså det “rigtige” B3 og ikke alt det nye plastikcrap), kontrabas og trommer, og trioen jammer over en lang række klassiske Sabbath-numre så det er en fryd for øre og sjæl. Her er energi og nærvær og en dyb, dyb kærlighed til originalmaterialet, som skinner igennem i samtlige numre, lige fra den sejt groovende Fairies Wear Boots over den jammende Luke’s Wall/War Pigs til .. årh, fuck, hele pladen er bundsolid og står med usvigelig sikkerhed med et ben plantet i begge lejre. Både fans af Black Sabbath og af orgeljazz vil finde noget at komem efter på denne udgivelse, og det er måske det allerbedste.