Superevil

…taking over the world a day at a time

Arkiv for juni, 2009

Sikre, varierede passwords, der er til at huske

8 kommentarer

I morges skete det igen – jeg skulle skifte mit password inde på arbejdet. Alle, som arbejder et sted med rimeligt strikse regler omkring sikkerhed og den slags ved hvad det betyder:

mindst x antal tegn, både store og små bogstaver, også tal. Må ikke have været benyttet de sidste fire gange.

Den slags ting.

De fleste har ét rimeligt sikkert password, som de bruger. Men 4-5 sikre passwords, som skal være til at huske? “G7yrN83j39kxl” er rimeligt sikkert, men ikke særligt nemt at huske. Hvad gør man?

Jeg har i mange år benyttet mig af “sangtekst-metoden”, som i store træk fungerer sådan her:

  • Man tager en sang man godt kan lide og som man kan huske teksten på (lad os prøve med Radiohead: Paranoid Android)
  • Så tager man en linje fra sangen – “Please could you stop the noise” – og sammenskriver den: “Pleasecouldyoustopthenoise
  • Så erstatter man alle e’er med 3-taller, alle a’er med 4-taller og alle o’er med 0 (nuller) – “Pl34s3c0uldy0ust0pth3n0is3” – voila: et sikkert password!
    (expert-mode erstatter alle i’er OG l’er med 1-taller)
  • Og næste gang man skal skifte password, tager man bare den næste linje i sangen – “Imtryingt0g3ts0m3r3st“. Sådan kan man principielt fortsætte til sangen er slut – eller man kan vende tilbage til start efter fire – fem gange.

Det er en metode, som har tjent mig godt i årevis, og aldrig er kommet til kort. Hvad synes du – er det noget du kan bruge eller har du en alternativ metode?

Skrevet af Ulf Reese Næsborg

18. juni 2009 klokken 14:26

Gemt i tips

Tildelt emneordene , ,

Tip: fjern opdateringspåmindelse fra WP 2.8 da_DK

7 kommentarer

Well, jeg ÆÆÆLSKER WP 2.8 – den virker klart hurtigere for mig, det nye widget-interface er klart bedre end det gamle og jeg kan ikke vente med at komme i gang med at lege med custom taxonomies.

MEN der er en lillebitte, men (for mig) irriterende fejl – når man opdaterer sin danske installation, får man stadig en melding om at man ikke har opdateret. (se kommentarerne her og tråden på det danske supportforum).

Meldingen er naturligvis at der er en løsning på vej (senest i 2.8.1), men hvis man synes at notifikationen er irriterende og ikke vil vente på den officielle løsning kan man gøre følgende:

(det er aldrig en god ide at redigere i core-filer, da ændringen vil blive overskrevet ved næste opdatering. I dette tilfælde gør det ikke noget.)

  1. Rediger /wp-includes/version.php og tilføj følgende linje til sidst i filen:
    $wp_local_package = 'da_DK';
    Gem / upload filen.
  2. Klik på opdaterings-notifikationen i administrationsdelen. Du skulle nu gerne få beskeden “Du har den seneste version af WordPress. Du behøver ikke opgradere“, og notifikationen er herefter væk

Igen skal jeg pointere at det ikke er god stil at redigere i core og at man naturligvis gør det på eget ansvar. Men det virker.

Skrevet af Ulf Reese Næsborg

12. juni 2009 klokken 10:26

Gemt i Wordpress

Tildelt emneordene , ,

We won’t see the light again

ingen kommentarer

Coveret til Matt Elliotts Drinking SongsJeg faldt for nogen tid siden over Matt Elliott og hans fænomenale plade Drinking Songs, og der er et af numrene, som for alvor står frem, nemlig The Kursk.

Nummeret handler om sømændene på atomubåden Kursk, som forliste i år 2000. Trods tilbud om bjærgningshjælp fra både Norge og England, greb russerne ikke ind og alle ombordværende druknede i Barentshavets iskolde vand.

Elliott tager sin tid. Nummeret starter med en serie lyde, som repræsenterer selve ulykken, og som gradvist toner over i en gentaget guitarfigur og ganske langsomt toner sømændenes sang ind; igen, igen, igen, ikke råbende panisk, men kulsort resignerende.

It’s cold I’m afraid
It’s been like this for a day
The water is rising & slowly we’re dying
We won’t see light again
We won’t see our wives again

Det er fuldstændigt blottet for melodrama, hvilket gør det så meget mere overbevisende – man kan mærke kulden og mørket, som langsomt, langsomt sniger sig ind på en og ind i ens sjæl og hjerte. Ikke en sang man skal høre hver dag, men engang i mellem kan det være sundt at tage en tur ud på det dybe vand, rent følelsesmæssigt.

Videoen skærer 3-4 minutter af forlis-introen væk, men er til gengæld så flot, at man kan tilgive den stort set alt.

Skrevet af Ulf Reese Næsborg

8. juni 2009 klokken 20:11