Arkiv for juni 18th, 2009
Sikre, varierede passwords, der er til at huske
I morges skete det igen – jeg skulle skifte mit password inde på arbejdet. Alle, som arbejder et sted med rimeligt strikse regler omkring sikkerhed og den slags ved hvad det betyder:
mindst x antal tegn, både store og små bogstaver, også tal. Må ikke have været benyttet de sidste fire gange.
Den slags ting.
De fleste har ét rimeligt sikkert password, som de bruger. Men 4-5 sikre passwords, som skal være til at huske? “G7yrN83j39kxl” er rimeligt sikkert, men ikke særligt nemt at huske. Hvad gør man?
Jeg har i mange år benyttet mig af “sangtekst-metoden”, som i store træk fungerer sådan her:
- Man tager en sang man godt kan lide og som man kan huske teksten på (lad os prøve med Radiohead: Paranoid Android)
- Så tager man en linje fra sangen – “Please could you stop the noise” – og sammenskriver den: “Pleasecouldyoustopthenoise“
- Så erstatter man alle e’er med 3-taller, alle a’er med 4-taller og alle o’er med 0 (nuller) – “Pl34s3c0uldy0ust0pth3n0is3” – voila: et sikkert password!
(expert-mode erstatter alle i’er OG l’er med 1-taller) - Og næste gang man skal skifte password, tager man bare den næste linje i sangen – “Imtryingt0g3ts0m3r3st“. Sådan kan man principielt fortsætte til sangen er slut – eller man kan vende tilbage til start efter fire – fem gange.
Det er en metode, som har tjent mig godt i årevis, og aldrig er kommet til kort. Hvad synes du – er det noget du kan bruge eller har du en alternativ metode?