superevil.org

Et slags underemne til de to [førnævnte] er  

Transformationen

- fysisk såvel som mentalt; de to er faktisk sammenbundne, idet Barker synes at spørge: hvordan kan en bevidsthedsændring undgå at afføde en fysisk ændring? De to er ét, i al fald hos Barker.

Dette ses blandt andet i novellen Madonna fra Clive Barkers I kød og blod.
Her finder vi Jerry Coloqhoun, en småsvindler, som prøver at få Ezra Garvey, en rig forbryderboss, til at købe en gammel, lukket svømmehal med det formål at lave den til en forlystelseshal. Under rundvisningen bemærker begge at det bliver varmere idet de nærmer sig midten af den labyrintiske svømmehal.
Da Garvey bliver ladt alene et øjeblik, ser han en ung, nøgen pige.
Synet besætter hans tanker, og han vender senere tilbage til svømmehallen, alene.
Her finder han da også en nøgen pige, men:

Han fyldes af afsky, og dræber barnet. Imidlertid er der flere kvinder, og han fanges i et rum, hvori der er ‘noget’ i et af svømmebassinerne; noget, som avler de væsner som kvinderne passer på. Han bliver kysset af en af kvinderne, og besvimer så, for senere at vågne op uden andet end en fornemmelse af at der er sket noget frygteligt.
Han tror at Coloqhoun er ansvarlig, og sætter ham stævne i svømmehallen, med det formål at få sine bøller til at tæve ud af Coloqhoun hvem han arbejder for.
Coloqhoun undslipper imidlertid, og flygter indtil han møder de samme kvinder som Garvey.
Han har samleje med en af kvinderne, og bagefter ser han også væsenet i bassinet;

Han spørger en af kvinder om, hvad væsenet er:

Begge mænd har nu set Madonnaen, og begge forvandles de nu på en forunderlig måde; de bliver til kvinder! Deres reaktion på denne forvandling er imidlertid forskellig; Garvey kan ikke holde tanken om forvandlingen ud:

og begår som følge deraf selvmord.

Coloqhoun derimod er ikke skræmt på samme måde, og opsøger bassinet endnu en gang, kun for at finde ud af, at Madonnaen, kvinderne og børnene ikke længere er der. Bassinet er imidlertid ved at blive tømt; en stor strømhvirvel opstår, og overbevist om, at Madonnaen er forsvundet denne vej, kaster han sig i og bliver hvirvlet med:

Han går - måske - sin egen undergang i møde, men i modsætning til Garvey omfavner han sin transformation, følger efter underet i sin søgen efter mere.
Det er værd at bemærke, at Garvey, som et magtmenneske, ikke har de store problemer med det kvindelige i den forstand, at han er vandt til, at kvinder underordner sig ham - han kan være hos dem, hvis han gider. Idet han er vandt til at have magt over kvinder, kan han ikke klare tanken om at blive en kvinde, som repræsenterer noget ikke-magtfuldt for ham. Tanken om det magtfulde kvindelige - Madonnaen - er ham fremmed, ja frastødende, hvilket også ses i den scene, hvor han dræber hendes barn; rent symbolsk dræber han hvad barnet står for: resultatet af en magtfuld kvindelighed.

Coloqhoun har derimod store problemer med sit forhold til kæresten: han er indelukket og taler ikke om tingene. Hans reaktion overfor Madonnaen er mere en reaktion affødt af ærefrygt og fascination end noget andet. Han accepterer det forhold, at Madonnaen har større magt end ham, og omfavner derfor sin transformation, følger dens konsekvens, direkte i strømhvirvlen, som også kan ses som et symbol på genfødsel og dåb. Der er en næsten religiøs hengivenhed over Coloqhouns handling, mens historien også vækker mindelser til Jungs ideer om Anima, det kvindelige i manden.

Vi har her igen ideerne fra det hemmelige jeg; at finde ind til ens essentielle kerne, men i denne historie spiller transformationen nok den største rolle: uden den udvikler personerne sig ikke, og finder deres hemmelige jeg. I dette tilfælde afføder transformationen bevidsthedsændringen, men i f.eks. Cabal sker det modsatte med Boone: han opfatter sig selv som monster inden han bliver til et (se afsnittet om Monstret).
Et andet vigtigt tema i Madonna er forholdet til det kvindelige, noget som er en del af Barkers fremstilling af

Sex & Erotik

som er stærkt repræsenteret i store dele af Barkers produktion, oftest i forbindelse med mødet med det fantastiske.

Barker selv er homoseksuel (som Will Rabjohns fra Sacrament), men Barker siger at han er interesseret i alle former for seksualitet, især hvis den overskrider grænser, er tabu.

Denne indstilling kan vække mindelser til George Bataille’s Historien om øjet, som med sine skildringer af kontroversielle seksuelle handlinger er en stor inspiration for Barker.

I novellerne er hans optagethed af sex, begær og erotik sjældent mere tydelig end i Kødets lyst fra Clive Barkers Det umenneskelige (Books of Blood V).
Jerome har været forsøgsperson i et hemmeligt eksperiment - Projekt Blind Dreng - hvis formål var at udvikle et virkningsfuldt afrodisiaka. Dette lykkedes over al forventning, faktisk løber stoffet løbsk, og i sin ophidselse kaster han sig over en kvindelige laboratorieassistent, og flår bogstaveligt talt hjertet ud på hende, mens han voldtager hende.
Jerome flygter fra laboratoriet og finder sig selv i en tilstand af konstant ophidselse:

Han er ude af stand til (og måske heller ikke villig til) at styre sin ophidselse - stoffet får næring af ophidselse, og dets virkning derfor forøget - og søger udløsning for denne ophidselse på mange forskellige måder; dels med hvem der nu lige er ved hånden - det være sig ellers utiltalende kvinder eller en mandlig politibetjent - men også, i en anderledes poetisk scene, med en husmur:

Men al denne lyst kan ikke blive ved (selv ikke i en Barker-historie); han er bogstaveligt talt ved at brænde sig selv ud. Men inden da bliver hele hans sansning af verden én stor seksuel oplevelse:

[2. del er her]