superevil.org

Gåden

Nogle personers vej til det fantastiske, det hemmelige jeg, går hos Barker igennem løsningen af en gåde af mystisk karakter, et enigme.
Dette er en gammel mystisk tradition, som han viderefører - den er f.eks. parallel til ‘de tre gåder’ i folkeeventyr, som skal løses, for at helten kan fortsætte på sin mission.
Dette kan symbolsk ses som en løsning af en gåde i sjælen; en opdagelse af en ny sindstilstand, som er nødvendig for at komme videre.
I novellen Det umenneskelige fra Clive Barkers Det umenneskelige, finder Karney, en småkriminel ung mand, et stykke snor med tre knuder på; en snor der tilhører en gammel drukkenbolt, som Karneys venner tæver; deres ide om en sjov aften.
Han er fascineret af tanken om at løse disse knuder, samler snoren op, tager den med hjem og går i gang med opgaven. Det er dog sværere end han tror; først da han står vagt mens hans kammerater ‘tømmer’ et hus, får han løst den første knude. Ud fra knuden kommer et mudder-agtigt væsen:

Uhyret skræmmer en af Karneys venner, så denne løber ud foran en lastbil og bliver kørt ned. Til begravelsen konfronteres Karney med drukkenbolten, Pope, som nu ikke virker som det usle offer vennerne tævede:

Karney vil dog ikke udlevere dem, og bliver overfaldet af Pope. I det efterfølgende håndgemæng taber han knuderne, og kan ikke finde dem igen bagefter. De er nemlig blevet samlet op af Anelisa, kæresten til vennen Red. Hun løser den anden knude, og et nyt monster - denne gang abelignende - dukker op og dræber Red.
Karney, som kommer forbi, finder rebet med knuderne igen.
Pope lokker ham nu til at mødes på en øde bilkirkegård; der er nu intet tilbage af bumsen, han taler og opfører sig fuldt og helt som en mand af kraft:

Som tænkt, så gjort. Med den sidste knude løst, dukker endnu et væsen frem, denne gang som et vanskabt barn. De to andre væsner kommer til det, og de forenes:

Svaret er nær:

Væsnet viser sig at være Popes bror, som han har fanget i snoren ved hjælp af sin magi, og nu, hvor det er sluppet fri, dræber det ham i sin hævntørst.
Ved siden af Popes lig, finder Karney en bog; en bog som indeholder:

Karney tager bogen og går ud i verden; alle disse kunster er nu hans fordi han løste knudernes gåde.
Der er selvfølgelig elementer af det hemmelige jeg i denne historie: Karney finder en side af sig selv igennem løsningen af knudernes gåde, men det er netop denne gåde som i dette tilfælde er drivkraften i historien.
Et andet interessant element er selvfølgelig også tanken om, at et menneske kan adskilles i nogle evolutionelt determinerede dele (som Popes bror), men dette er vel i sidste ende også et enigme: kødets enigme.

Dette udforskes nærmere i den lange novelle The Hellbound Heart fra 1987, som Barker filmatiserede som Hellraiser i 1987.
Her møder vi Frank Cotton, en generelt utilfredsstillet mand. Han har hele sit voksne liv søgt efter ‘den ultimative (seksuelle) oplevelse’, men er altid blevet skuffet. Han har erhvervet sig en boks - en slags mystisk ‘professorterning’ - en gåde han søger at løse, idet han ved, at den kan åbne døren til en anden verden;

en verden hvor han kan få opfyldt sine lyster.

Da døren åbnes, mødes han imidlertid ikke af nøgne, villige kvinder (som han havde håbet), men af The Cenobites, som er beboerne af den anden verden. De kender hans begær, siger de, hans grund til at åbne døren, hvorefter følgende samtale finder sted:

Frank indvilliger, og bliver sat i en tilstand af lyst og smerte i én sammenblanding, for til sidst at blive sønderlemmet. Hans ånd har Cenobitterne taget med sig til deres verden, hvor han hele tiden kan kigge ud på det rum, hvor han løste terningen. Ikke just hvad han havde tænkt sig.
Med tiden flytter hans broder, Rory, og dennes kone, Julia, ind i huset. Frank og Julia har haft en affære (aftenen før hendes bryllup), som hun har varme minder om, idet hun nu er fanget i et glædesløst ægteskab.
Rory spilder blod på gulvet i værelset, hvilket netop er nok for Frank til at han kan gendanne sig delvist, som et ufærdigt, blodigt væsen. Julia finder ham, og han gør det klart for hende, at han for at blive hel igen har brug for mere blod, som hun er nødt til at skaffe. Dette gør hun ved at samle mænd op på barer, for så at invitere dem hjem og slagte dem:

Dette putter mere kød på Franks skelet, og det ender med at han kun mangler en hud - og hvad er mere velegnet end hans broders?
Der er ikke langt fra tanke til handling, og ved brodermord får Frank sin hud, og bliver menneske igen.
I mellemtiden har Kirsty, en ung pige, som er forelsket i Rory, fundet ud af hvad der foregår, og har endda fået fat i terningen.
Hun får tilkaldt Cenobitterne, som i første omgang vil tage hende med sig. Hun får dem dog overbevist om at Frank er undsluppet dem, og laver en slags byttehandel: de vil tage ham i stedet for hende, hvis hun leder dem til ham og får ham til at tilstå sin sande identitet.
Dette lykkes efter nogle genvordigheder og Kirsty ender som boksens vogter indtil den skal bruges af en anden, som begærer den anden verden der er gemt i den.

Denne historie er interessant for dette afsnit på flere måder.
Der er selvfølgelig den åbenlyse gåde, som boksen udgør; åbningen af døren til en anden verden, en verden som kan siges at repræsenterer de forbudte, undertrykte drifter, den anderledes seksualitet (jf. afsnittet om Sex & Erotik).
En anden gåde, som løses af Julia, er den kødets gåde som Franks tilbagevenden udgør; han opbygges, lag for lag, af det blod, som Julia skaffer, indtil gåden løses og han er hel.
Endelig løser Kirsty hele historiens gåde; Franks tilbagekomst, Rorys død, Julias bedrag, og idet hun gør dette, gives fundamentet til en ny historie i hendes varetægt.