Clive Barkers Univers - den mørke side af Eventyrland, del 2
Afslutning
Jeg lovede i indledningen, at denne opgave skulle være en rejse i Clive Barkers univers.
Vi er nu ved denne rejses afslutning, og hvilken rejse har det ikke været!
Vi har færdes blandt monstre, hekse og engle i verdener, hvis lige ikke findes medmindre vi vender vores blik ind i os selv.
Vi har kigget i andre verdener, og vores normale verden har fremvist sider af sig selv, som vi normalt ikke ser, måske fordi vi har glemt hvordan man skal kigge.
Det er dette som Clive Barkers bøger er i stand til: at (gen-)åbne vores øjne overfor verden, at får os til at forelske os i verden igen - både den verden vi ser til daglig og den, som er gemt bag vore øjenlåg.
I denne sammenhæng er der kun to typer litteratur: den gode, som formår at vække vore sind og følelser, at lade os undres og frydes over den mangfoldighed af verdener - indre som ydre - vi lever i, og den dårlige, som ikke er i stand til dette, som kun bekræfter os i vore fordomme om, at verden kun ser ud på én måde, som begrænser. Og Clive Barker skriver - ifølge denne definition - god litteratur, som lader os se en ny vinkel af verden; en vinkel, som vi måske i virkeligheden godt kender, men som hele tiden må opfriskes, for at vore liv kan blive hele. Det er en farlig erkendelse, javist, men hellere dø som et helt menneske, end at leve som et halvt.
Og som Clive Barker fik lov til at indlede opgave, således skal han også afslutte den, igen med et citat fra De Verdensforviste:
For intet begynder nogen sinde.
Og denne historie, som ikke har nogen begyndelse, har heller ingen slutning." (20, s.366)
Ingen kommentarer »
RSS feed for comments on this post.