En mand, hans guitar og den åbne himmel

| Kunstner - Chris Whitley
| Album - Dirt Floor
| Udgivet - 1998
| Weblink - Kunstnerens hjemmeside
| Bedømmelse -

Himlen over Texas er høj og blå og næsten uendelig - i al fald hvis man skal tro den musik som bliver frembragt i staten. Chris Whitley fortsætter på denne plade en lang tradition - der er mindelser til sondtracket til Paris, Texas og måske især den forholdsvis ukendte Rainer Ptácêk, men samtidig er han langt mere nøgen i sit udtryk end disse kunstnere.

Pladen består af Chris Whitley stemme, hans akoustiske guitar samt hans insisterende trampen i gulvet. Intet andet, og produktionen sørger for at man er helt klar over det.
En sådan formular kan meget let gå galt hvis ikke kunstneren er 100% til stede, men (som den opmærksomme læser nok har anet) sker det heldigvis ikke på noget tidspunkt i løbet af pladens 38 minutter - tværtimod.

Pladen er fuld af perler, men de første fire numre udgør i så høj grad en vindende hånd, at det tager noget tid at få hørt andre numre end dem - men når man først gør det, vil man finde at pladen er utrolig helstøbt og værd at lytte til fra ende til anden.