Vores nuværende hjemmeside er rimeligt middel-agtig – hverken designmæssigt eller indholdmæssigt er der tale om katastrofer på nogen måde, men vinde nogen priser gør den heller ikke. Der er mange gode formidlingstiltag på siden, bl.a. anbefalinger og inspirationslister, men den lider også af det information overload, der præger så mange bibliotekshjemmesider (og offentlige sider i det hele taget).

Mine tanker fra en start af er omstrukturering – kerneydelserne (søg, reservér, forny) i front, formidling i front og de tørre tal mere i baggrunden. Mere simpelt, mere intuitivt.

For nylig fik jeg kigget den nuværende sides statistik efter i sømmene. Top ti – både over kort og lang tid – så nogenlunde sådan ud:

1. Forsiden
2. Afdeling 1 – praktisk info (adresse, åbningstider)
3. Afdeling 2 – praktisk info (adresse, åbningstider)
4. Afdeling 3 – praktisk info (adresse, åbningstider)
5. Afdeling 4 – praktisk info (adresse, åbningstider)
6. Afdeling 5 – praktisk info (adresse, åbningstider)
7. Afdeling 6 – praktisk info (adresse, åbningstider)
8. Arrangementer
9. Om biblioteket (reglement, mm.)
10. Børnebiblioteket

Det satte alligevel nogle tanker i gang, især i lyset af at de tre – fire første punkter står for over 70% af sidens aktivitet. Vores database med søg / reservér / forny er hosted andetsteds, og klik på det link står for nogen-og-halvfems % af vores udadgående traffik. Jeg lavede lynhurtigt en lille, uvidenskabelig “undersøgelse” bland mine Facebook-venner og Twitter-followers: “Alle jer ikke-biblioteksansatte: bruger I jeres lokale biblioteks hjemmeside? Hvis ja, til hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?“.

Billedet var ret klart:

• Ud af 27 svar, brugte 7 ikke bibliotekets hjemmeside (de fleste af disse brugte slet ikke biblioteket)
• 17 brugte udelukkende bibliotekets hjemmeside til at se åbningstider, søge, reservere og forny (og betale bøder, hvilket jeg lige havde overset).
• Yderligere 3 brugte – udover kerneydelserne – hjemmesiden til at se information om arrangementer. En enkelt lod sig endda inspirere engang i mellem!

Der er mange ting, man ikke kan bruge min lille “undersøgelse” til – der er ingen videnskabelig metode bag, respodenterne er tilfældige og tilhører i øvrigt alle mere eller mindre eliten af de teknologikyndige (“tweliten”), men sammenholdt med tendensen fra besøgsstatistikken, tør jeg godt vove det ene øje og sige at jeg aner en tendens:

• Brugerne af hjemmesiden er primært interesseret i vore “hårde” ydelser – det handler om fakta (åbningstider) og selvbetjening.
• Formidlingstiltag – anbefalinger, lister, annoterede links, alle de fine bibliotekariske dyder – lader til at være så godt som usynlige / uinteressante.

Det er som sagt ikke en sandhed mejslet i sten, men noget jeg vil prøve at bore mere i.

Hvis denne tendens er sand, hvor stiller det så mig (og mine kolleger landet over, der arbejder med bibliotekshjemmesider)?

Vi kan tage konsekvensen og optimere vore sider mod denne virkelighed – eller droppe dem, for efterhånden dækker bibliotek.dk vel de fleste af disse funktioner. Så kan vi gøre opmærksom på vores arrangementer dels via sociale medier, dels via eventkalendere a la kultunaut eller mere moderne tiltag som f.eks. Byen Kalder.

Alternativt kan vi – som Martin Sigaard foreslog mig – benytte faktasider og selvbetjeningssider som en art landing pages for vore formidlingstiltag. Det vil være en øvelse i persuasive design, men det skulle nok kunne lade sig gøre.

Eller er der andre veje? Er min præmis forkert? Jeg hører gerne dine tanker og indsigter i kommentarerne.

Manowar : Return of the Warlord
Manowar er på mange måder indbegrebet af “aj, det er kraftedeme for langt ude”-Metal – de optræder ofte med sværd og lændeklæder a la Barbaren Conan. Her er de dog trukket i mere nutidige klæder og kører rundt på “horses made of steel”. Drikkeleg: drik hver gang du ser et tåbeligt macho-ideal. Bund hver gang et bandmedlem peger på dig mens han sidder på sin motorcykel. Drik to gange for hver stupidt udseende tysker, du ser under koncertoptagelserne (ok, den er måske unfair).

Return of the Warlord
(det ser ud til at Universal skammer sig over denne video – de modsætter sig i al fald at den bliver embedded. Men klik. Dit liv vil aldrig blive det samme igen.).
(og for the record: bandet har et par fede nok skæringer i kataloget, hvis altså man er i det humør – men dette er ikke en af dem)

Rhapsody : Rain of a Thousand Flames
Skal jeg være helt ærligt, kunne jeg have fyldt hele dette indlæg med Rhapsody-videoer, for holy crap, hvor har de lavet mange dårlige videoer. Faktisk har jeg endnu ikke set en god video fra dem (og nej, jeg kan ikke lide musikken, så det tæller naturligvis ikke op på nogen måde). Nuvel, I skal ikke spares for denne forrygende dårlige video, der mest af alt der ud som om den er lavet af en aftenskoleelev med et sharewareprogram fra nettet.
Rhapsody (eller “Rhapsody of Fire”, som de kalder sig i dag. Det gør IKKE sagen bedre, drenge!) – hvad var det liiige I tænkte på? Sådan helt ærligt?
Advarsel: indeholder BUM! ILDKUGLER! BARE BRYSTER! og DÅRLIGT SKUESPIL!

Immortal : Call of the Wintermoon
Ok, det er lidt forudsigeligt at give denne video en tur til i manegen, men hvor er den dog sjov. Er den ment alvorligt? Jeg kan ikke finde ud af det – hvis den er, har de virkeligt humor, hvis ikke … oh. Fuck.
Nåmen … se eller gense den nu.. For newbies: den bliver kun bedre og bedre jo flere gange man ser den.
De kårll årf deh wenterrmuuun!

Jeg har helt sikkert misset noget – fortæl mig hvad i kommentarerne. Det gælder ikke med videoer, der er lavet som satire fra en start af – jeg vil have ren, uforfalsket virkeligt dårlighed™ !

Først det bedste:
Note Everything
Det er i mine øjne en stor mangel ved Android-platformen at man ikke har udstyret den med bare en rudimentær notesblok, men denne mangel retter Note Everything så rigeligt. Vi får mulighed for flere forskellige typer noter, deriblandt tekst, tegnede noter (med fingerspidsen på skærmen) og lydnoter. Den betalte udgave (snart tilgængelig på den danske udgave af Android market) byder på endnu flere notetyper samt mulighed for at eks- og importere til SD-kortet, hvilket er fint, hvis man f.eks. skal installere en ny udgave at styresystemet på telefonen. Derudover byder begge versioner af programmet på flere eksportmuligheder, som udover de meget oplagte mail og sms, også tæller integration med f.eks. Facebook-applicationen eller Twitter-klienter som HTC Peep eller Twidroid.

Har man brug for orden og system i sine noter (hey, det kan jo ske for selv den bedste!), byder programmet på mulighed for at lave foldere, som man kan gemme sine guldkorn i. Alt det derudover er fuldstændigt intuitivt at bruge gør, at det er en sikker vinder for mig og klart værd at bruge penge på når man får muligheden. Indtil da kan man jo prøve den også rigtigt glimrende gratis version.

Thinking Space
Skal jeg overskue større ideer, er Mindmaps et glimrende værktøj for mig, men jeg er en klovn til at lave dem på papir – jeg er vænnet til at lave dem elektronisk fra en start af. Heldigvis kan jeg med Thinking Space lave mindmaps direkte på min Hero, og naturligvis er der mulighed for at dele sine kreationer på alle mulige og umulige måder. Interfacet er nemt at gå til når man har fattet de grundlæggende principper bag programmer på Android (f.eks. long press), og brugen af programmet er utroligt intuitivt. Det er ikke hver dag jeg bruger mindmaps, men når jeg har brug for det, er jeg oftest ikke ved en computer og så er Thinking Space en lifesaver.

WpToGo
Alle disse ideer og tanker skal vel også finde deres vej til andre på et tidspunkt, og hvad er bedre end at udgive dem til sin WordPress-drevne blog og høste … anerkendelse … og russiske spamkommentarer og … nå, det smuttede lige.
WpToGo er den bedste klient på market til at opdatere indtil flere WordPress-blogs, den er rimeligt ligetil at bruge, har tekst / html-mode (ingen WYSIWYG, men det ville også være svært) og gør i det store og hele jobbet (dele af dette indlæg er skrevet på WpToGo). Det er ikke et perfekt program – især UI’et kunne bruge en kærlig hånd og det kunne dæl’me være fedt med noget kommentarmoderation – men det bliver stedse bedre for hver ny opdatering, og det fungerer også fint til basale opgaver.

Det var så mine bedste apps til Android – jeg kunne også have medtaget Robo Defense, som jeg har brugt meget tid på, men det bliver alligevel lidt ensformigt i længden, selv om det er super-sjovt i lang tid.
Hvad med dig? Hvad kan du ikke undvære i din dagligdag, på dine rejser, til sjov og spas? Lad høre – måske er der noget nyt jeg kan downloade!

Der var sådan set ikke nogen tvivl om at jeg skulle have en ny telefon – min gamle SonyEricsson K810i var på sammenbrudets rand – og heller ikke nogen tvivl om at jeg skulle have en touch-telefon med hele svineriet. Jeg kiggede i nogen tid på iPhone, men da jeg hørte om Android var der ingen tvivl – direkte integration med min rødglødende Google-konto? Ja tak!

Fruen tog springet først og købte en HTC Magic, som er en rigtig rigtig god telefon, og jeg fik naturligvis blod på tanden – jeg skulle have efterfølgeren, HTC Hero. Den fik så op til lanceringen en noget blandet modtagelse – alle var enige om at software-delen var fremragende, men der var blandede meninger om hvorvidt hardwaren kunne følge med eller ej. Der var rapporter om lag i flere sammenhænge, men der var også rapporter om det modsatte.

Jeg fik min for to dage siden, og kan starte med at rapportere at jeg ikke har iagttaget nogen former for lag i den tid – der er et par applicationer, som jeg har downloadet fra Android Market, der er lidt tunge bagi, men alt software som følger med telefonen fungerer fornuftigt og upåklageligt.

Som førstegangs touch-ejer skal jeg liiige vænne mig til at taste på skærmen med mine store pølsefingre, men det går nu meget godt – og stedse hurtigere. Google-integrationen er alt hvad jeg ønskede mig – og den ekstra integration som softwaren HTC Sense byder på i forhold til Facebook, Twitter og Flickr er lækker, nem og meget brugbar.

En meget hypet feature ved telefonen er netop HTC Sense, som giver dig alle mulige og umulige widgets, som du kan placere på dine homescreens. De er fine nok, men jo mere jeg bruger telefonen, desto færre widgets bruger jeg – jeg er nede på at bruge ganske få nu. Om det har indflydelse på min positive oplevelse af telefonen skal jeg ikke kunne sige, men mon ikke – flere kørende processer kræver naturligvis flere ressourcer. Ligeledes bruger jeg kun fire af de syv homescreens til noget – lad os se hvordan det udvikler sig med tiden.

Jeg vægter ikke billedkvalitet fra en mobil særligt højt, og Heros billedkvalitet er da også kun hæderlig – her er et testbillede jeg tog i går af et bevægeligt motiv i halvdårlig belysning. Det er da en ok kvalitet, men heller ikke mere. Jeg har endnu ikke rigtigt testet videodelen, men den er heller ikke vigtig for mig.

Alt i alt er jeg rigtig, rigtig glad for telefonen – den er ikke kun et legetøj, som man ellers kunne frygte, men også særdeles praktisk. Jeg glæder mig til min næste togtur!

Det var hvad jeg lige kunne komme på at skrive om – der er langt mere, men det må vente til en anden gang.
Som altid gælder det at hvis du har kommentarer eller spørgsmål (måske der er noget du vil have uddybet?), er der et særdeles egnet kommentarfelt herunder.

mindst x antal tegn, både store og små bogstaver, også tal. Må ikke have været benyttet de sidste fire gange.

Den slags ting.

De fleste har ét rimeligt sikkert password, som de bruger. Men 4-5 sikre passwords, som skal være til at huske? “G7yrN83j39kxl” er rimeligt sikkert, men ikke særligt nemt at huske. Hvad gør man?

Jeg har i mange år benyttet mig af “sangtekst-metoden”, som i store træk fungerer sådan her:

• Man tager en sang man godt kan lide og som man kan huske teksten på (lad os prøve med Radiohead: Paranoid Android)
• Så tager man en linje fra sangen – “Please could you stop the noise” – og sammenskriver den: “Pleasecouldyoustopthenoise“
• Så erstatter man alle e’er med 3-taller, alle a’er med 4-taller og alle o’er med 0 (nuller) – “Pl34s3c0uldy0ust0pth3n0is3” – voila: et sikkert password!
  (expert-mode erstatter alle i’er OG l’er med 1-taller)
• Og næste gang man skal skifte password, tager man bare den næste linje i sangen – “Imtryingt0g3ts0m3r3st“. Sådan kan man principielt fortsætte til sangen er slut – eller man kan vende tilbage til start efter fire – fem gange.

Det er en metode, som har tjent mig godt i årevis, og aldrig er kommet til kort. Hvad synes du – er det noget du kan bruge eller har du en alternativ metode?

MEN der er en lillebitte, men (for mig) irriterende fejl – når man opdaterer sin danske installation, får man stadig en melding om at man ikke har opdateret. (se kommentarerne her og tråden på det danske supportforum).

Meldingen er naturligvis at der er en løsning på vej (senest i 2.8.1), men hvis man synes at notifikationen er irriterende og ikke vil vente på den officielle løsning kan man gøre følgende:

(det er aldrig en god ide at redigere i core-filer, da ændringen vil blive overskrevet ved næste opdatering. I dette tilfælde gør det ikke noget.)

1. Rediger /wp-includes/version.php og tilføj følgende linje til sidst i filen:
   $wp_local_package = 'da_DK';
   Gem / upload filen.
2. Klik på opdaterings-notifikationen i administrationsdelen. Du skulle nu gerne få beskeden “Du har den seneste version af WordPress. Du behøver ikke opgradere“, og notifikationen er herefter væk

Igen skal jeg pointere at det ikke er god stil at redigere i core og at man naturligvis gør det på eget ansvar. Men det virker.

Nummeret handler om sømændene på atomubåden Kursk, som forliste i år 2000. Trods tilbud om bjærgningshjælp fra både Norge og England, greb russerne ikke ind og alle ombordværende druknede i Barentshavets iskolde vand.

Elliott tager sin tid. Nummeret starter med en serie lyde, som repræsenterer selve ulykken, og som gradvist toner over i en gentaget guitarfigur og ganske langsomt toner sømændenes sang ind; igen, igen, igen, ikke råbende panisk, men kulsort resignerende.

It’s cold I’m afraid
It’s been like this for a day
The water is rising & slowly we’re dying
We won’t see light again
We won’t see our wives again

Det er fuldstændigt blottet for melodrama, hvilket gør det så meget mere overbevisende – man kan mærke kulden og mørket, som langsomt, langsomt sniger sig ind på en og ind i ens sjæl og hjerte. Ikke en sang man skal høre hver dag, men engang i mellem kan det være sundt at tage en tur ud på det dybe vand, rent følelsesmæssigt.

Videoen skærer 3-4 minutter af forlis-introen væk, men er til gengæld så flot, at man kan tilgive den stort set alt.

You have been placed in a queue
But your call is valuable
It’s very valuable
We hope this doesn’t inconvenience you
Because you’re valuable
You’re so very valuable!

If you wish to make a complaint
We can handle it, we’re well prepared to handle it
Of course you may have to wait
But that’s understandable
Isn’t that understandable?

Don’t ask me, I just work here man
Don’t ask me, I just work here man

(It sounds to me like you need help!)
We’re very good to you
I hope you know we’re good to you
(Let me put you through to someone else)
They’ll know just what to do!
I’m sorry, I can’t help you

Don’t ask me, I just work here man

Why don’t you fill out a form?
We can’t get back to you
Of course we can’t get back to you
But rest assured, we’ll take your comments on board
Your thoughts make change!

Thanks for your time
(Don’t ask me, I just work here man)
Thanks for your time
(Don’t ask me, I just work here man)
Thanks for your time
(Don’t ask me, I just work here man)
Thanks for your time

…let’s spend some time together…
We’ll save you money!

Sang af Gotye og video af Lucy Dyson.

Arbejdet har været undervejs i snart et par måneder, men det er for alvor spidset til igennem de sidste par uger, hvor Joen fra Noscope sammen med mig har knoklet for at bringe sitet i luften, baseret på et design fra bureauet 2+1. Jeg har prøvet at holde fat i trådene, mens Joen har forestået al kodning og kommet med relevante indspark undervejs.

Sitet er bygget i WordPress, hvilket i kommunalt regi ikke er helt almindeligt – det er generelt de store, kommercielle CMS’er der er på banen i den kommunale verden, men med lidt benarbejde fik jeg min vilje ved at vinkle sitet som et “pilotprojekt” i forhold til at prøve en masse web 2.0-funktionalitet af (dette bliver så ikke helt afspejlet af designet, men det er jo kun en udfordring for min brug af sitet).

“Out of the box” er sitet i store træk et klassisk “WordPress som CMS”-site, med fokus på sider frem for indlæg – siderne og menuerne bliver styret af bl.a. pageMash og en del magi fra Joens side. Derudover gør sitet brug af More Fields, som jeg har lært at elske under processen – det er et solidt og ekstremt fleksibelt plugin, som jeg nu også leger med ovre på tegneseriesiden.

Vi retter stadig småfejl, men jeg svarer gerne på spørgsmål om sitet, hvis der er nogen.