Superevil

Den ældre herre sidder lidt nervøst i stolen, tydeligt utilpas ved situationen: det store kontor, det imposante skrivebord i ædeltræ og ikke mindst den noget yngre mand bag det. Og naturligvis hele bedømmelseselementet – normalt var det ham, der bedømte andre på universitetet. Den yngre mand bladrer frem og tilbage i den imponerende bunke papir foran ham. Siderne er tæt beskrevne med noter. Røde streger. Understregninger. Udstregninger.

Manden bag bordet rømmer sig: “Nå, John, omkring dit manuskript …”
“Ja, mine elever plejer at kalde mig Professor Tolkien …” siger den ældre herre.
“Ja, klart. Men det kan vi jo ikke skrive på forsiden – ‘Professor Tolkien’. Vi kan ikke markedsføre noget der står ‘professor’ på, med mindre det er en selvhjælpsbog.”
“Næ, det …”
“Så omkring dit manuskript, John – jeg er bange for at vi bliver nødt til at lave en del ændringer, hvis vi skal udgive …” – han bladrer om til første side – ” ‘Ringenes Herre‘. Alene titlen – det lyder jo som S/M-fetisch.”
“Nej, nu …”
“Jeg spøger, naturligvis – men markedsføringsafdelingen vil få et føl på tværs hvis jeg beder dem lave en kampagne på ‘Ringenes Herre’ af ‘Professor Tolkien’.” Han smiler, dog uden at øjnene er med. Han kigger ned i sine noter: “Jeg tænker noget i stil med ‘Ondskabens Ring’ eller ‘Kampen mod Dødskongen’”. Han kigger op på professor Tolkien, da han hører at denne hiver luft ind, “Men det er naturligvis noget vi kan brainstorme på – måske få nogen af gutterne nede fra marketing til at finde på noget. Vi skal jo også være sikre på at domænet er ledigt.”
Han fortsætter hurtigt, inden den anden når at sige noget.
“Nu skal du ikke misforstå mig – der er mange rigtigt gode ting i dit manuskript. Der er bare nogle ting vi kan … hjælpe dig med. Gøre endnu skarpere. Stramme lidt op.”
“Stramme? Jeg forstår ikke hvad du mener …?”
“For eksempel de her …” – han bladrer i manuskriptet – “‘elvere’. Det er godt og fint altsammen, men kunne vi ikke gøre dem til vampyrer i stedet for? Vores markedsundersøgelser viser at 86% af de unge foretrækker vampyrer fremfor andre overnaturlige væsner. Og ham vagabond-helten må altså helt ud af historien – hvem er det lige han skal tale til? Og nu hvor vi snakker om at fjerne ting fra historien, så vil vi skære ned til et par hundrede sider”.
“Per bind?” Professorens stemme bævrer let.
“Nej da, i alt – det er ikke fordi der ikke er ting der kan skæres væk. SKAL vi høre om enhver lille plante de møder undervejs? Og dværgen skal også ud – det er alt, alt for sprængfarligt at bruge et så nedsættende term om en handikappet befolkningsgruppe. Og lad os ikke glemme at snakke om kvinderne!”
“Kvinderne?”
“Ja, der er jo stort set ingen. Hvordan skal vi sælge den hvis ikke der er kvinder med i den? Mindst halvdelen af dine hovedpersoner skal være kvinder – vores markedsundersøgelser …”
“… viser, at 78% af læserne foretrækker kvindelige hovedpersoner”
Manden bag skrivebordet stopper og kigger overrasket på professoren. “81%, men ja, nu er du ved at have fat i det. Vi er nødt til at give vores læsere hvad de vil have – eller bliver de ikke ved med at være vore læsere. Well, omkring dit manuskript …”

Det sker … jævnligt.

Hvis et eller andet ved min pc ikke fungerer 100% og jeg nævner det et eller andet sted online.
Hvis jeg efterlyser software, der kan løse en bestemt opgave.
Damn, hvis jeg bare nævner at jeg bruger pc, så er I der.
Nogle gange en, nogle gange flere, men I er der helt sikkert: “Køb en Mac”.

Nuvel, Macs hardware er fed og superlækker og OSX ser også fint ud, det lidt jeg har snuset til det. Jeg kunne sikkert også tromme et mindre afrikansk lands BNP op og købe en Mac, hvis det var. Jeg er, med nogen ret, bekymret over den strenge kontrolmodel, der hersker hos Apple – den strider ganske enkelt mod en masse af mine fundamentale værdier – men det er ikke den ting, der afholder mig fra at blive ejer af en toplækker 17″ MBP.

Det store problem er, at hvis jeg købte en Mac, ville jeg blive bange for at blive ligesom jer. Helt ærligt, iFans – I minder sgu mest af alt om Krishnaer, frelste og selvfede som I er. Dejligt for jer at I er glade for at have set lyset, men lad være med at missionere – det er sgu uklædeligt og i øvrigt også pisse naivt … for ikke at tale om arrogant.

Jeg har lidt info til jer:
Macs har også fejl. Ikke kun er der kontrol-tingen, som mere er af ideologisk art, men hver dag læser jeg tweets fra brugere, som har et eller andet problem med deres mac. Der er folk, der ikke kan finde ud af det ellers tankelæsende perfekte OS. Der er hardware, der bryder sammen – også selv om den er hugget ud af et enhjørningehorn. Ligesom på pc – men jeg beder ikke folk om at købe en pc. Hvorfor skulle jeg?

Så en gang til, for the record: jeg er voksen, har arbejdet professionelt med computere i 20 år og har truffet et bevidst og informeret valg – det er at jeg har pc er ikke en fejl, som I skal rette op på. Jeg er ejer af en lækker Sony PC med et ekstremt godt og stabilt styresystem (Win7) og et lige så godt – og 100% frit – styresystem (Ubuntu). Måske køber jeg en mac engang – måske ikke. Men en ting er sikker: hvis jeg gør, er det ikke din skyld.

Så næste gang I sidder og er fristede til at udbrede jeres tosse-krishna-religion “GETAMAC”: lad være. I ser så fjollede ud.

Efter jeg i starten af året er landet i folkebibliotekssektoren igen, har jeg konstant arbejdet med strategier for mit biblioteks brug af hjemmeside og sociale medier, hvilket bl.a. gerne skulle munde ud i en ny og forbedret hjemmeside for biblioteket.

Vores nuværende hjemmeside er rimeligt middel-agtig – hverken designmæssigt eller indholdmæssigt er der tale om katastrofer på nogen måde, men vinde nogen priser gør den heller ikke. Der er mange gode formidlingstiltag på siden, bl.a. anbefalinger og inspirationslister, men den lider også af det information overload, der præger så mange bibliotekshjemmesider (og offentlige sider i det hele taget).

Mine tanker fra en start af er omstrukturering – kerneydelserne (søg, reservér, forny) i front, formidling i front og de tørre tal mere i baggrunden. Mere simpelt, mere intuitivt.

For nylig fik jeg kigget den nuværende sides statistik efter i sømmene. Top ti – både over kort og lang tid – så nogenlunde sådan ud:

1. Forsiden
2. Afdeling 1 – praktisk info (adresse, åbningstider)
3. Afdeling 2 – praktisk info (adresse, åbningstider)
4. Afdeling 3 – praktisk info (adresse, åbningstider)
5. Afdeling 4 – praktisk info (adresse, åbningstider)
6. Afdeling 5 – praktisk info (adresse, åbningstider)
7. Afdeling 6 – praktisk info (adresse, åbningstider)
8. Arrangementer
9. Om biblioteket (reglement, mm.)
10. Børnebiblioteket

Det satte alligevel nogle tanker i gang, især i lyset af at de tre – fire første punkter står for over 70% af sidens aktivitet. Vores database med søg / reservér / forny er hosted andetsteds, og klik på det link står for nogen-og-halvfems % af vores udadgående traffik. Jeg lavede lynhurtigt en lille, uvidenskabelig “undersøgelse” bland mine Facebook-venner og Twitter-followers: “Alle jer ikke-biblioteksansatte: bruger I jeres lokale biblioteks hjemmeside? Hvis ja, til hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?“.

Billedet var ret klart:

• Ud af 27 svar, brugte 7 ikke bibliotekets hjemmeside (de fleste af disse brugte slet ikke biblioteket)
• 17 brugte udelukkende bibliotekets hjemmeside til at se åbningstider, søge, reservere og forny (og betale bøder, hvilket jeg lige havde overset).
• Yderligere 3 brugte – udover kerneydelserne – hjemmesiden til at se information om arrangementer. En enkelt lod sig endda inspirere engang i mellem!

Der er mange ting, man ikke kan bruge min lille “undersøgelse” til – der er ingen videnskabelig metode bag, respodenterne er tilfældige og tilhører i øvrigt alle mere eller mindre eliten af de teknologikyndige (“tweliten”), men sammenholdt med tendensen fra besøgsstatistikken, tør jeg godt vove det ene øje og sige at jeg aner en tendens:

• Brugerne af hjemmesiden er primært interesseret i vore “hårde” ydelser – det handler om fakta (åbningstider) og selvbetjening.
• Formidlingstiltag – anbefalinger, lister, annoterede links, alle de fine bibliotekariske dyder – lader til at være så godt som usynlige / uinteressante.

Det er som sagt ikke en sandhed mejslet i sten, men noget jeg vil prøve at bore mere i.

Hvis denne tendens er sand, hvor stiller det så mig (og mine kolleger landet over, der arbejder med bibliotekshjemmesider)?

Vi kan tage konsekvensen og optimere vore sider mod denne virkelighed – eller droppe dem, for efterhånden dækker bibliotek.dk vel de fleste af disse funktioner. Så kan vi gøre opmærksom på vores arrangementer dels via sociale medier, dels via eventkalendere a la kultunaut eller mere moderne tiltag som f.eks. Byen Kalder.

Alternativt kan vi – som Martin Sigaard foreslog mig – benytte faktasider og selvbetjeningssider som en art landing pages for vore formidlingstiltag. Det vil være en øvelse i persuasive design, men det skulle nok kunne lade sig gøre.

Eller er der andre veje? Er min præmis forkert? Jeg hører gerne dine tanker og indsigter i kommentarerne.