Verden bliver mindre og mindre …

… og tiden går hurtigere og hurtigere.

Det er en følelse, som mange moderne mennesker har, og en følelse, som er uløseligt knyttet til vores moderne vidensamfund, hvor den mængde af viden som menneskeracen har kumuleret er umulig for et enkelt menneske at tilegne sig – OG som ekstra bonus fordobles den totale sum af vores viden hver 18. måned og kurven stiger eksponentielt.

Jo, følelsen af at være lille i en lille verden, at tiden farer afsted, stadigt hurtigere og ikke mindst tanken om at alle de store opdagelser er gjort hører afgjort vor tid til.

Eller … ?

Paa Tærskelen til en ny Tid.
Hvor ofte har ikke det 20. Aarhundredes første Slægtled staaet overvældet og undrende overfor den Udvikling, det har været Vidne til.
Det svimlende Tempo, hvormed Teknikken i vore Dage er gaaet fremad, har skabt en Revolution i vore Begreber om Tid og Afstand. Tag en Globus i din Haand og lad den dreje sig om sin Akse, saa Verdensdele og Have glider forbi.
- Den samme ærværdige Klode, som endnu for faa Menneskealdre siden syntes ufattelig stor og fuld af fjern Mystik, er i Dag skrumpet ind til en lille, beskeden Kugle, som en respektløs Flyvemaskine eller et Luftskib er i Stand til at omkredse i Løbet af en kort Række Døgn.
Medens Menneskets Fantasi allerede stiler mod Maal et Sted ude i Verdensrummet, fordi vores egen Klode er paa vej til at føles alt for lille og gammelkendt, breder Virkningen af vor Tids vældige tekniske Udvikling sig som Bølgeringe gennem de myldrende Menneskehave, der befolker den gamle Moder Jord.
Ubarmhjertigt og uafvendeligt smuldrer Dag for Dag de Ejendommeligheder og Særpræg, der har givet fjerne Riger og Folkeslag deres brogede Mangfoldighed, alt det forunderlige og fremmedartede, der fra de ældste Tider har mødt den rejsende i fremmede Lande, er i Færd med at udviskes.

Jordens erobring
Alle tiders store opdagelsesrejser
Redigeret af Aage Krarup Nielsen
Chr. Erichsens forlag, kbh. 1930

Kære spammere – nu med russisk spam

Jeg er i den sære situation, at størstedelen af den spam jeg får her på siden pt. er på russisk, hvilket i praksis vil sige at min spam-kø indeholder en masse kyrilliske bogstaver, som jeg ikke kan læse.

Nu er nysgerrighed jo et sundhedstegn, som Knud Holten sagde i sine bøger om Alex Morgenstjerne, så jeg kørte en del af kommentarerne igennem Google Translate (der jo altid er god for en sprogblomst eller to). Og ja, det bliver en underholdende gang vrøvl:

Du normalt raduesh os dine bedste ord så meget, tage!

Jo tak, så gerne. Tror jeg

Helvede! Cool dig selv otvetili.Beru i tsitnik! Meningen med livet og alt andet. Resheno.Bez vittigheder.
Får jeg skæld ud? Bliver jeg rost på en hip måde? Who knows? Jeg kender åbenbart meningen med livet, men det vidste I vel godt?
Tak for dit websted, meget nyttig ressource, jeg gerne meget
Gerne meget hvad? HVAD??? The suspense is killing me!!!
Din blog er velkendte i ICQ link kastede. Det viste sig, at intet kan lide det. Tepr konstant behandling vil
Ingen kan lide det? Jeg har brug for behandling??? :(
Dit websted i operaen er ikke justering er vist også alle fremragende! spasibki Dem for Deres kloge tanker!
En klassisk Google Translate! My hovercraft IS full of eels.
Men kronen på værket er dog denne udgydelse:
Din blog, selvfølgelig, meget nyttig. Sam undertiden bruge oplysninger, der er til rådighed på disse blogs. Jeg vil gerne bemærke, at disse blogs er ikke kun kognitive, men også ganske populære i nutidens internet. Mere dem. Selvfølgelig var der nogle spørgsmål, der vil præcisere, men jeg er sikker på, at vil være i stand til at løse dem ved næste besøg. Jeg tror, at mange er enige med mig. Formidling af sådanne oplysninger – og opfordrer til en ædel forårsage fortjener opmærksomhed fra de berørte personer. Nu tvunget til at forlade bloggen, men jeg er sikker på, at den anden dag ikke engang besøge det. Tak.
Hvis nogensinde der er skrevet noget, der opsummerer denne blog (og Internet som sådan), må det være dette smukke statement. Jeg er sikker på, at den anden dag ikke engang besøge det. Tak.

Manual til en anden verden

Om foråret påbegynder de kønsmodne individer af træracen [/($¤\] den lange svømmetur mod det fjerne kontinent, hvor de ses på bredden af de store søer, i færd med en årelang og indviklet dans. Ingen kender rigtigt formålet med dette.

“Penfrugterne er modne! Penfrugterne er modne!” lyder råbet, og de unge mænd flokkes på den store Penslette for at plukke de modne penrødder, hvis fyldepenne-frugt er et særligt tegn på værdighed når den bæres om halsen som en kæde.

Codex Seraphinianus er – som det måske anes – en særlig bog. Der findes massevis af fortællinger, der refererer til mystiske manuskripter på fremmede sprog med tegninger af andre verdener – Codex Seraphinianus er et sådant manuskript.

Side fra Codex SeraphiniusSide fra Codex Seraphinius

Eller rettere, det er snarere en manual til en anden verden, nedskrevet og tegnet imellem 1976 og 1978 af italieneren Luigi Serafini – vi kommer rundt om flora, fauna, fysik og kemi, maskiner og andre opfindelser, mennesker og andre afarter, historie, mad og drikke samt en masse andre ting, som ikke lige lader sig tyde.

Værket er på over 350 sider, beskrevet med en skrift på et sprog, som trods ihærdige forsøg fra lingvister verden over endnu ikke er blevet tydet, selv om værket er over tredive år gammelt. Illustrationerne er gennemført surrelle – udover eksemplerne ovenfor, er der billeder af et korpulerende par, der transformeres til en krokodille, særegen arkitektur, der ser ud som om den er vokset ud af landskabet (Serafini er arkitekt af uddannelse), og helheden af skrift og billede er fuldendt. Bogen er fascinerende og skræmmende, sjov og tankevækkende og et fuldstændigt unikt værk.

Side fra Codex SeraphiniusSide fra Codex Seraphinius

Der er klart en inspiration fra Voynich-manuskriptet, og i lighed med dette, forbliver Codexet nok et mysterium – Serafini er i al fald tavs, når han bliver spurgt om meningen med værket eller bliver bedt om hints til at tyde teksten. Andre sammenligner med Borges’ Tlön, Uqbar, Orbis Tertius, om end jeg nok synes at det er lidt mere søgt, selv om jeg også godt kan se lighederne.

Side fra Codex SeraphiniusSide fra Codex Seraphinius

Mit hoved er fyld med billeder, billeder som stammer fra Codex Seraphinianus; fantastiske, enestående billeder, og alene derfor er bogen værd at beskæftige sig med – det er en utrolig oplevelse.

Men der er en endnu dybere liggende grund, i al fald for mig – bogen pirrer min nysgerrighed, min lyst og vilje til at knække koden, til at forstå samtidig med at jeg oplever. Og hvem ved? Måske er det en slags gåde, som når man løser den, åbner porten til den forbløffende verden, som den beskriver? Jeg ved det ikke, men jeg har tænkt mig at blive ved med at forsøge lidt endnu.