Superevil

Jeg fik for nylig fingre i en kinesisk produceret tablet, FR-809, og vil da lige skrive et par ord om den. Det er en absolut discount-model, så jeg ventede ikke på nogen måde et fejlfrit produkt – men jeg ville lige teste tablet-konceptet, inden jeg smed flere tusinde efter en topmodel.

Hardware:

På papiret ser det ganske fornuftigt ud – 1ghz freescale a8-processor, 512 mb ram, 4 gb intern hukommelse (+microsd-slot med mulighed for yderligere 32 gb), 800*600 8″ TFT LCD, 3600 mAh batteri. I praksis er det såmænd også ok – processoren føles som et stort spring op fra min HTC Hero og der er generelt ikke antydningen af lag. Rygtet går da også, at processoren i iPad er identisk med freescales Mx515-chip, som sidder i dette device. Det har jeg dog ikke kunnet verificere.

Maskinens største problem er den resistive skærm, men det var jeg på forhånd godt klar over at det ville være. Efter første boot var den faktisk ganske forfærdelig – sløv og upræcis. Prøvede man f.eks. at lave “long press” (nødvendigt i flere sammenhænge), skete der ikke andet end at hele skærmbilledet begyndte at hoppe. Et par søgninger i diverse forums gav mig dog en løsning: nulstilning til fabriksindstillinger, endda et par gange. Efter at jeg havde gjort det, virker skærmen i dag meget bedre – især når jeg bruger en stylus fra min søns Nintendo DS. Billederne på skærmen er udmærkede – ikke fuldstændigt first class knivskarpe, men jeg får ikke på nogen måde ondt i øjnene.

De indbyggede højttalere / mikrofon er ikke til noget, men lyd via headset er til gengæld noget bedre end jeg havde ventet, dog med lejlighedsvis brum fra en eller anden uisoleret komponent.

Design:

Designteamet har mere end skelet til Apples iPad, og det er som altid en rigtig dårlig ide – ikke at Apples design ikke er cool, men det er aldrig i orden at kopiere. Dimsen er nydelig, om end (som ventet) noget plastic-agtig i det. Hele bambus-oplevelsen bliver komplet ved lyden at noget der rasler når man ryster den – batteriet, formoder jeg. Tåbeligt er det også at der ikke er fysiske knapper til at skrue op og ned for volumen – hvilket reelt vil sige at hvis man bruger et program i fuld skærm, kan man ikke ændre på lydstyrken.

En langt mere tåbelig ting er, at man ikke har inkluderet en standard USB / miniUSB-port, men en underlig multiconnector-port, som i størrelse passer til Apples universal dock connector (eller hvad den nu hedder), men bruger sine egne stik. Fuldstændigt hjernedød beslutning, og havde jeg været opmærksom på dette, havde jeg valgt en anden model.

Software:

Software er Android 2.2, dog uden f.eks. Android Market, som man pt. som producent kun får lov til at pre-loade hvis ens device har mobiltelefon-funkktionalitet. I stedet var det langt underlegne AndAppStore lagt ind, sammen med diverse småprogrammer (f.eks. den glimrende ES File Explorer), hvoraf nogle stykker var på kinesisk. Der er udover AndAppStore mulighed (som på alle android-devices) mulighed for at installere programmer som ligger på hukommelseskortet.

Min forhånds-forventning var, at skulle rode med software for at få det til at blive ok, så jeg skaffede mig root-adgang (superbruger) via z4root og installerede derefter Market / øvrige Google apps med denne metode. Herefter har det været rimeligt smooth sailing – er stødt på et par få programmer, som ikke ville installere pga. problemer med ikke-eksisterende moduler, men endnu ikke noget vigtigt. Den alternative launcher ADW understøtter at man kan have flere ikoner på sine homescreens end de standard 4×4 som den indbyggede launcher præsterer, så den er i mine øjne et must.

E-bøger / e-tegneserier

En vigtig grund til at købe en tablet var for mig muligheden for at læse e-bøger / e-tegneserier, og det fungerer rigtigt godt, synes jeg. De facto-valget til e-bøger på android hedder Aldiko, som jeg allerede kender godt fra min telefon. Man skal nok ikke læse marathon-sessioner på flere timer, men som småbørnsforælder er det i forvejen ikke en mulighed for mig.

Tegneserier er en anden sag, for her er flere spillere på banen. Digitaliserede tegneserier er enten i pdf-format eller det web-hjemmestrikkede cbr/cbz. Udfordringen har klart været at finde en pdf-læser, der understøtter fuld skærm og dynamisk zoom, for der er flere gode cbr/cbz-læsere på market – især har jeg kastet min kærlighed på jjComics viewer, som er det program der fungerer bedst med tablets (af dem jeg har prøvet). Nævnes skal også at websitet graphic.ly har en android-app i beta, som også umiddelbart virker meget tiltalende. Fordelen ved graphic.ly er, at tjenesten understøtter abonnementer på forholdsvis nye tegneserier, der så bliver leveret i ens app. Slet ikke dumt.

Alt i alt

FR-809 er en ok lille sag, især når man lige får taget den ved vingebenet og smidt noget root ind over. Jeg bliver nok aldrig fan af resistive touchskærme eller propritære stik, men omvendt er jeg faktisk positivt overrasket over hvor meget jeg – og resten af familien – bruger den. Om en dag eller to er den uundværlig.

Den endelige konklusion er nok, at selve FR-809 er lidt op og ned (men faktisk med flere op’er end jeg havde håbet på), men tablet-konceptet passer mig derimod perfekt. Næste gang bruger jeg en del flere penge og køber en bedre model med kapacitiv skærm og et noget mere gennemtænkt design.

Har du noget du gerne vil vide om FR-809? Så spørg!

Efter efterhånden et par måneder med min HTC Hero, har jeg fået brugt den en del (mildt underdrevet) – og naturligvis fået nogle yndlingsprogrammer. Naturligvis er browseren, mailklienten og hvad-har-vi-ellers aldeles uvurderlige, men de følger ligesom med systemet – jeg snakker om programmer udover det. Jeg er en fuldstændig random downloader, som ofte henter noget fra market fordi det ser spændende ud, og så ikke får brugt det nogensinde. Det er ikke den slags apps dette indlæg handler om, men dem, som jeg ikke kan undvære.
Når jeg skal skære helt ind til benet, ender jeg med tre programmer, som jeg meget, meget nødigt vil undvære:

Først det bedste:
Note Everything
Det er i mine øjne en stor mangel ved Android-platformen at man ikke har udstyret den med bare en rudimentær notesblok, men denne mangel retter Note Everything så rigeligt. Vi får mulighed for flere forskellige typer noter, deriblandt tekst, tegnede noter (med fingerspidsen på skærmen) og lydnoter. Den betalte udgave (snart tilgængelig på den danske udgave af Android market) byder på endnu flere notetyper samt mulighed for at eks- og importere til SD-kortet, hvilket er fint, hvis man f.eks. skal installere en ny udgave at styresystemet på telefonen. Derudover byder begge versioner af programmet på flere eksportmuligheder, som udover de meget oplagte mail og sms, også tæller integration med f.eks. Facebook-applicationen eller Twitter-klienter som HTC Peep eller Twidroid.

Har man brug for orden og system i sine noter (hey, det kan jo ske for selv den bedste!), byder programmet på mulighed for at lave foldere, som man kan gemme sine guldkorn i. Alt det derudover er fuldstændigt intuitivt at bruge gør, at det er en sikker vinder for mig og klart værd at bruge penge på når man får muligheden. Indtil da kan man jo prøve den også rigtigt glimrende gratis version.

Thinking Space
Skal jeg overskue større ideer, er Mindmaps et glimrende værktøj for mig, men jeg er en klovn til at lave dem på papir – jeg er vænnet til at lave dem elektronisk fra en start af. Heldigvis kan jeg med Thinking Space lave mindmaps direkte på min Hero, og naturligvis er der mulighed for at dele sine kreationer på alle mulige og umulige måder. Interfacet er nemt at gå til når man har fattet de grundlæggende principper bag programmer på Android (f.eks. long press), og brugen af programmet er utroligt intuitivt. Det er ikke hver dag jeg bruger mindmaps, men når jeg har brug for det, er jeg oftest ikke ved en computer og så er Thinking Space en lifesaver.

WpToGo
Alle disse ideer og tanker skal vel også finde deres vej til andre på et tidspunkt, og hvad er bedre end at udgive dem til sin WordPress-drevne blog og høste … anerkendelse … og russiske spamkommentarer og … nå, det smuttede lige.
WpToGo er den bedste klient på market til at opdatere indtil flere WordPress-blogs, den er rimeligt ligetil at bruge, har tekst / html-mode (ingen WYSIWYG, men det ville også være svært) og gør i det store og hele jobbet (dele af dette indlæg er skrevet på WpToGo). Det er ikke et perfekt program – især UI’et kunne bruge en kærlig hånd og det kunne dæl’me være fedt med noget kommentarmoderation – men det bliver stedse bedre for hver ny opdatering, og det fungerer også fint til basale opgaver.

Det var så mine bedste apps til Android – jeg kunne også have medtaget Robo Defense, som jeg har brugt meget tid på, men det bliver alligevel lidt ensformigt i længden, selv om det er super-sjovt i lang tid.
Hvad med dig? Hvad kan du ikke undvære i din dagligdag, på dine rejser, til sjov og spas? Lad høre – måske er der noget nyt jeg kan downloade!