Sig goddag til din mad

I dag skete det igen, og jeg overvejede at køre forbi som så ofte før – jeg mener, det er om end ikke hverdagskost, så dog ikke et usædvanligt syn. Ja, jeg bor ude på landet, og på vej ud at købe ind kører jeg forbi ikke én men to store industrielle svinebrug.

Synet der mødte mig var … nej, se selv (og klik for stort hvis du har mave til det):

IMG_20100814_174159.jpg IMG_20100814_174210.jpg

IMG_20100814_174143.jpg IMG_20100814_174151.jpg

Det er selvindlysende hvad mit motiv er, crappy telefonkamera til trods:

en standard affaldsbeholder fyldt med døde pattegrise, dødsårsag ukendt, som afventer at “kødbilen” kommer og henter dem til destruktion. Ja, de sorte pletter er fluer. Ja, nogle af dem er faldet ovenud og ligger på jorden.

Det, der ikke kommer igennem billederne – og vær glade for det – er lugten; svinene er et godt stykke henne i forrådnelsesprocessen (se sortfarvning, hvis du er i tvivl) og lugten er … jeg ville ønske at jeg kunne skrive ubeskrivelig, men den lader sig meget nemt beskrive: det lugter som kød i forrådnelse. Pris dig glad, hvis ikke du kender den, for den er fæl.

Det man heller ikke kan se på billedet, er den gule bygning til venstre for de døde svin. Det er en afdeling af vores lokale vandværk, som i øvrigt har Fyns højeste koncentration af kolibakterier.

Det her er hvad industrien kalder “acceptable tab”. Det er resultatet af søer, der er fremavlet til at føde flere pattegrise, end de har mælk til. Svagelige små dyr, som har en høj dødelighedprocent, dels fordi de er for små og dels fordi svin i årevis har været så medicinerede, at deres naturlige immunsystem er stort set ikke eksisterende.

Det her er ifølge industrien hvad vi er nødt til at acceptere, for ellers vil vores svinekød komme fra andre lande, hvor der er værre forhold. Umiddelbart fornuftigt, men vi kunne også – som forbrugere, som land, som mennesker – trække en streg i landet og lade være med at købe det i øvrigt rimeligt kønsløse kød. Vi kan stille krav om dyrenes leveforhold, om hvordan de bliver slagtet … et eller andet sted er det da også underligt med en industri, der vælger at profilere sig på kvantitet frem for kvalitet. Det var måske også et fremtidigt indsatsområde, d’herrer producenter?

Og i øvrigt: hvis disse dyr havde overlevet, så kunne de – hvem ved? – måske have endt på dit bord? Måske ligger deres fætter på dit bord nu i aften? I så fald: velbekomme!

PS: dette indlæg og billederne (Flickr-galleri) i det er at betragte som Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike. Spread the word!

Kære Mac-brugere

Det sker … jævnligt.

Hvis et eller andet ved min pc ikke fungerer 100% og jeg nævner det et eller andet sted online.
Hvis jeg efterlyser software, der kan løse en bestemt opgave.
Damn, hvis jeg bare nævner at jeg bruger pc, så er I der.
Nogle gange en, nogle gange flere, men I er der helt sikkert: “Køb en Mac”.

Nuvel, Macs hardware er fed og superlækker og OSX ser også fint ud, det lidt jeg har snuset til det. Jeg kunne sikkert også tromme et mindre afrikansk lands BNP op og købe en Mac, hvis det var. Jeg er, med nogen ret, bekymret over den strenge kontrolmodel, der hersker hos Apple – den strider ganske enkelt mod en masse af mine fundamentale værdier – men det er ikke den ting, der afholder mig fra at blive ejer af en toplækker 17″ MBP.

Det store problem er, at hvis jeg købte en Mac, ville jeg blive bange for at blive ligesom jer. Helt ærligt, iFans – I minder sgu mest af alt om Krishnaer, frelste og selvfede som I er. Dejligt for jer at I er glade for at have set lyset, men lad være med at missionere – det er sgu uklædeligt og i øvrigt også pisse naivt … for ikke at tale om arrogant.

Jeg har lidt info til jer:
Macs har også fejl. Ikke kun er der kontrol-tingen, som mere er af ideologisk art, men hver dag læser jeg tweets fra brugere, som har et eller andet problem med deres mac. Der er folk, der ikke kan finde ud af det ellers tankelæsende perfekte OS. Der er hardware, der bryder sammen – også selv om den er hugget ud af et enhjørningehorn. Ligesom på pc – men jeg beder ikke folk om at købe en pc. Hvorfor skulle jeg?

Så en gang til, for the record: jeg er voksen, har arbejdet professionelt med computere i 20 år og har truffet et bevidst og informeret valg – det er at jeg har pc er ikke en fejl, som I skal rette op på. Jeg er ejer af en lækker Sony PC med et ekstremt godt og stabilt styresystem (Win7) og et lige så godt – og 100% frit – styresystem (Ubuntu). Måske køber jeg en mac engang – måske ikke. Men en ting er sikker: hvis jeg gør, er det ikke din skyld.

Så næste gang I sidder og er fristede til at udbrede jeres tosse-krishna-religion “GETAMAC”: lad være. I ser så fjollede ud.

Brugerne og bibliotekernes hjemmesider

Efter jeg i starten af året er landet i folkebibliotekssektoren igen, har jeg konstant arbejdet med strategier for mit biblioteks brug af hjemmeside og sociale medier, hvilket bl.a. gerne skulle munde ud i en ny og forbedret hjemmeside for biblioteket.

Vores nuværende hjemmeside er rimeligt middel-agtig – hverken designmæssigt eller indholdmæssigt er der tale om katastrofer på nogen måde, men vinde nogen priser gør den heller ikke. Der er mange gode formidlingstiltag på siden, bl.a. anbefalinger og inspirationslister, men den lider også af det information overload, der præger så mange bibliotekshjemmesider (og offentlige sider i det hele taget).

Mine tanker fra en start af er omstrukturering – kerneydelserne (søg, reservér, forny) i front, formidling i front og de tørre tal mere i baggrunden. Mere simpelt, mere intuitivt.

For nylig fik jeg kigget den nuværende sides statistik efter i sømmene. Top ti – både over kort og lang tid – så nogenlunde sådan ud:

  1. Forsiden
  2. Afdeling 1 – praktisk info (adresse, åbningstider)
  3. Afdeling 2 – praktisk info (adresse, åbningstider)
  4. Afdeling 3 – praktisk info (adresse, åbningstider)
  5. Afdeling 4 – praktisk info (adresse, åbningstider)
  6. Afdeling 5 – praktisk info (adresse, åbningstider)
  7. Afdeling 6 – praktisk info (adresse, åbningstider)
  8. Arrangementer
  9. Om biblioteket (reglement, mm.)
  10. Børnebiblioteket

Det satte alligevel nogle tanker i gang, især i lyset af at de tre – fire første punkter står for over 70% af sidens aktivitet. Vores database med søg / reservér / forny er hosted andetsteds, og klik på det link står for nogen-og-halvfems % af vores udadgående traffik. Jeg lavede lynhurtigt en lille, uvidenskabelig “undersøgelse” bland mine Facebook-venner og Twitter-followers: “Alle jer ikke-biblioteksansatte: bruger I jeres lokale biblioteks hjemmeside? Hvis ja, til hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?“.

Billedet var ret klart:

  • Ud af 27 svar, brugte 7 ikke bibliotekets hjemmeside (de fleste af disse brugte slet ikke biblioteket)
  • 17 brugte udelukkende bibliotekets hjemmeside til at se åbningstider, søge, reservere og forny (og betale bøder, hvilket jeg lige havde overset).
  • Yderligere 3 brugte – udover kerneydelserne – hjemmesiden til at se information om arrangementer. En enkelt lod sig endda inspirere engang i mellem!

Der er mange ting, man ikke kan bruge min lille “undersøgelse” til – der er ingen videnskabelig metode bag, respodenterne er tilfældige og tilhører i øvrigt alle mere eller mindre eliten af de teknologikyndige (“tweliten”), men sammenholdt med tendensen fra besøgsstatistikken, tør jeg godt vove det ene øje og sige at jeg aner en tendens:

  • Brugerne af hjemmesiden er primært interesseret i vore “hårde” ydelser – det handler om fakta (åbningstider) og selvbetjening.
  • Formidlingstiltag – anbefalinger, lister, annoterede links, alle de fine bibliotekariske dyder – lader til at være så godt som usynlige / uinteressante.

Det er som sagt ikke en sandhed mejslet i sten, men noget jeg vil prøve at bore mere i.

Hvis denne tendens er sand, hvor stiller det så mig (og mine kolleger landet over, der arbejder med bibliotekshjemmesider)?

Vi kan tage konsekvensen og optimere vore sider mod denne virkelighed – eller droppe dem, for efterhånden dækker bibliotek.dk vel de fleste af disse funktioner. Så kan vi gøre opmærksom på vores arrangementer dels via sociale medier, dels via eventkalendere a la kultunaut eller mere moderne tiltag som f.eks. Byen Kalder.

Alternativt kan vi – som Martin Sigaard foreslog mig – benytte faktasider og selvbetjeningssider som en art landing pages for vore formidlingstiltag. Det vil være en øvelse i persuasive design, men det skulle nok kunne lade sig gøre.

Eller er der andre veje? Er min præmis forkert? Jeg hører gerne dine tanker og indsigter i kommentarerne.