…taking over the world a day at a time
Random header image... Refresh for more!

Category — Musik

I like!

Min mate Frederik introducerede mig lige til Kling Klang, som er et engelsk synth-drone-band. Holder!

september 11, 2008   No Comments

Historien om haren der tabte sine briller

… eller “The Story of the Hare who lost his Spectacles” stammer fra Jethro Tulls fremragende plade “A Passion Play“. Når bandet opførte det nogen-og-fyrre minutters stykke live, blev denne film vist nogenlunde midt i (der hvor den også er placeret på pladen).

Et fantastisk stykke musikhistorie fra den gang man ikke var bange for noget og en fin lille historie oveni - kender vi i grunden ikke alle en der minder om Kangaroo?

april 17, 2008   No Comments

Go’morgen-rock

Hvis man har problemer med at vågne, så kan Eagles of Death Metal anbefales - de har intet at gøre med Death Metal, men er derimod et fremragende rockband, som skræller alle de unødvendige lag af musikken og spiller 1-2-3-4-rock som den skal spilles.

Jeg har længe vidst at de fandtes, men af en eller anden grund ikke checket dem ud før nu. Jeg store fjols.

Og ja, det er Josh Homme fra Kyuss / Queens of the Stone Age på trommer - strippertrommer endda i følge ham selv. Hvor cool er det?

januar 10, 2008   No Comments

Radiohead viser vejen!

Hvis der skulle være tvivl om at Radiohead hører til blandt de absolut sejeste i branchen, så check deres nyeste album ud:

In Rainbows som pladen hedder udgives ikke af et stort pladeselskab, men af bandet selv. Pladen fås i to versioner - en diskboks med ekstra materiale og alskens godbidder til den nette pris af £40:

THIS CONSISTS OF THE NEW ALBUM, IN RAINBOWS, ON CD
AND ON 2 X 12 INCH HEAVYWEIGHT VINYL RECORDS.
A SECOND, ENHANCED CD CONTAINS MORE NEW SONGS, ALONG WITH DIGITAL PHOTOGRAPHS AND ARTWORK.
THE DISCBOX ALSO INCLUDES ARTWORK AND LYRIC BOOKLETS.
ALL ARE ENCASED IN A HARDBACK BOOK AND SLIPCASE.

Den anden version er muligheden for at downloade den. Prisen? Ja, den bestemmer man selv. Som default sætter systemet ens pris til £0, men man kan naturligvis betale hvad man vil for pladen. Whoa!

Her tror og håber jeg at bandet har fat i en holdbar forretningsmodel anno 2007 og jeg vil opfordre alle med bare den mindste interesse i bandet til at downloade pladen og betale hvad man nu lige synes man har, så de kan vise verden at der er en vej udenom de etablerede pladeselskaber og deres økonomi-før-kunstnerisk-integritet-holdning.

Og der er allerede tegn i sol og måne på at de ikke kommer til at kæmpe kampen alene - i dag annoncerede Trent Reznor fra Nine Inch Nails at han har frigjort sig fra alle pladeselskaber og nu betragter sig som en “fri agent”. Go Trent!

oktober 9, 2007   1 Comment

Adrian Legg er fantastisk!

Igen har jeg det svært med at tage min guitar ned fra væggen nogensinde igen!!

februar 27, 2007   No Comments