Clerks møder Marveluniverset
Nej, det er ikke den nyeste film fra Kevin Smith, men derimod en parodi på Clerks med figurer fra Marveluniverset, og den er rigtigt godt lavet.
Se “Heroes” og vær ligeså hip som mig. :coal:
Nej, det er ikke den nyeste film fra Kevin Smith, men derimod en parodi på Clerks med figurer fra Marveluniverset, og den er rigtigt godt lavet.
Se “Heroes” og vær ligeså hip som mig. :coal:
Jo, alle fremtidige indlæg om tegneserier kommer på min nye side, Tegneseriesiden.
Det er tanken at den med tiden skal vokse sig stor og sund og modtage indlæg fra andre end mig, men lad os nu se … foreløbigt har jeg det sjovt med at lave den - tag hen og kig på den!
Her kommer så nogle tegneserier som jeg enten først er kommet i gang med at læse nu eller som på en eller anden måde har unddraget sig min opmærksomhed.



Titel: Godland #1-3
Forfatter: Joe Casey
Tegner: Tom Scioli
Udgiver: Image Comics
Læs mere: GØDLAND Online
Bedømmelse (samlet): ![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
De fleste mennesker som læser amerikanske superhelteserier, har et blødt punkt for Jack Kirby, og denne serie er - i lighed med udgivelserne fra Marvels Monster Group - tegnet i retro-stil, som står i stor, stor gæld til Kirby. Denne serie har til gengæld et meget moderne manuskript (hvad f.eks. med en skurk, hvis motivation er at udvinde blodet fra en rum-hund, da han kan blive høj af det?) samtidig med at den leger med klicheerne fra de gamle serier.
Tegningerne er ikke lige så dynamiske som Kirbys (det er også umuligt!), men fungerer glimrende, historien er fængslende og godt fortalt og både persontegninger og dialog er skrevet dybt professionelt og med indlevelse. Kan klart anbefales.



Titel: Thor: Blood Oath #1-3 (af 6)
Forfatter: Michael Oeming
Tegner: Scott Kolins
Udgiver: Marvel Comics
Bedømmelse (samlet): ![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Jeg ved ikke om det er pinligt for en skandinavier at kunne lide Marvels udgave af Thor, men det kan jeg altså, og denne miniserie er fremragende: veloplagt dialog og persontegning, smukke og dynamiske tegninger og en basalt spændende historie, som faktisk er meget i Lee/Kirbys ånd.
Historien foregår i Thors velmagtsdage, hvor Warriors Three er anklaget for mord, og Thor drager afsted med dem for at finde forskellige magiske genstande, som kan indfri deres blodgæld til jætten Gnives. Det foregår helt som sådan noget skal, med en blanding af råstyrke, evner og held. Anbefales.


Titel: Fell #1-2
Forfatter: Warren Ellis
Tegner: Ben Templesmith
Udgiver: Image Comics
Bedømmelse (samlet): ![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Fell er en ny serie fra Warren Ellis hånd, og mine forventninger var ikke særligt høje på forhånd; jeg synes at Ellis er ved at forvandle sig til en karikatur af sig selv, som ikke har fornyet sig i lang tid. Fell ændrer dette, og bringer ham tilbage helt i front blandt moderne tegneserieskabere.
Serien handler om detektiv Richard Fell, som bliver forflyttet til Snowtown, en korrupt og forrået bydel i en ikke-navngiven by, hvor han starter sit liv forfra igen. Det er fortalt med indlevelse og spændende plottet, og Templesmiths meget stemningsfulde tegninger er bare den sidste finish, som gør dette til en af de bedste nye serier derude nu.


Titel: Ghost Rider #1-2
Forfatter: Garth Ennis
Tegner: Clayton Crain
Udgiver: Marvel Comics
Bedømmelse (samlet): ![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Den udøde motorcykelrytter med flammende hoved har aldrig rigtigt interesseret mig, men Garth Ennis er måske den person som han ændre det - han skriver i al fald foreløbigt en spændende historie med onde dæmoner og næsten lige så slemme engle og midt i alt dette den originale Ghost Rider, Johnny Blaze. Umiddelbart lader det til at serien er god og basalt spændende, og Clayton Crains tegninger er detaljerede og utroligt flotte.
Titel: Amazing Spider-Man #525 (The Other 3 af 12)
Forfatter: Peter David
Tegner: Mike Deodato
Udgiver: Marvel Comics
Karakter: ![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Bedre. Klart bedre end sidste uge, hvor Peter David skrev en småkedelig sag dels om Mary Jane, dels noget setup til den store event The Other.
Denne gang gør han lidt det samme - skriver om en figur i Spider-Man universet samtidig med at han bringer plottet i The Other videre - men de enkelte dele passer langt bedre sammen, og Davids fremragende personskildringer kommer i højere grad til deres ret i dette nummer.
Handlingen drejer sig dels om Peter, dels om Tante May, og skildringen dels af Peters benægtelse af sin tilstand (som vi ikke lærer mere om) og dels af Tante May, som fornemmer at der er noget galt, er klassisk Peter David.
Men der er for meget fyldstof og nu må plottet altså også snart udvikle sig.
Titel: JLA #121 (World Without a Justice League, 2 af 6)
Forfatter: Bob Harras
Tegner: Tom Derenick & Dan Green
Udgiver: DC Comics
Karakter: ![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Igen bedre end sidste gangs “paint by numbers” (#120), men i dette tilfælde ikke den store forbedring - plottet kommer ikke rigtigt videre, tegningerne hæver sig ikke over gennemsnittet og jeg bladrede lidt fraværende igennem bladet.
At Green Arrow forsøger at spille Nightwing ud mod Batman er marginalt interessant set i lyset af det seneste års hændelser i DC-universet, men stadigvæk … meh.
Jeg håber at Harras har brugt disse to numre som setup til et stort brag i de sidste 4 numre af “World Without a Justice League” og han han bringer skurken The Key tilbage som en reel trussel i DC-universet. Vi får se.
Titel: JSA Classified #4 (Power Girl 4 af 4)
Forfatter: Geoff Johns
Tegner: Amanda Conner & Jimmy Palmiotti
Udgiver: DC Comics
Karakter: ![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Dette nummer af JSA Classified giver os svaret på det spørgsmål, som er blevet stillet siden Power Girl viste sig på scenen for første gang siden Crisis on Infinite Earths: hvem er hun? Hvor kommer hun fra?
Svaret - hun er den oprindelige Power Girl fra Earth 2, og dermed Supermans kusine fra en alternativ virkelighed - er blevet gættet af nørder verden rundt for lang tid siden (der har da også været solide hints med ind til flere på hinanden følgende vognstænger hen af vejen), og uden den overraskelse er bladet … mere middelmådigt end jeg egentlig har lyst til. Der er meget snak, og meget lidt af den fører til noget, hverken handlingsmæssigt eller persontegningsmæssigt - vi vidste godt at Psycho Pirate er en usympatisk lakaj, og nu kommer det så frem at han arbejder for Luthor. 10 sider ville sådan set have været nok til denne forkromede “fortsættes i Infinite Crisis #2″-optakt.
Et stort plus er Amanda Conners gennemført charmerende tegninger - hende vil vi gerne se mere til.
Titel: The Authority : The Magnificent Kevin (3 af 5)
Forfatter: Garth Ennis
Tegner: Carlos Ezquerra
Udgiver: Wildstorm Comics
Karakter: ![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Igen et nummer som er bedre end det seneste i serien, for denne gang får Ennis gjort taberen Kevins fortid noget mere vedkommende end sidst. Humoren er stadig Ennis noget voldsomme og infantile galgenhumor, men nu virker det noget bedre en det noget forcerede #2.
Det er dog en tilsnigelse at kalde miniserien for “The Authority”, idet det eneste medlem af The Authority, som er med er Mid-Nighter, og det endda kun i et enkelt panel i et flash-back - på den anden side er det jo netop typisk Ennis, som synes at “den lille mand” er langt mere interessant end superhelten, og som gør sit bedste for at marginalisere eller endda latterliggøre superheltene i de serier han skriver.
En middel indsats for Ennis generelle standart (eller også er jeg ved at blive lidt træt af ham), men mon ikke det bliver bedre næste nummer, når flash-backet ophører og handlingen fortsætter?
Titel: New Avengers #12 (Ronin 2 af 3)
Forfatter: Brian Michael Bendis
Tegner: David Finch
Udgiver: Marvel Comics
Karakter: ![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
New Avengers bliver bedre og bedre og Bendis er den perfekte mand til jobbet - hans unikke sans for dialog kommer virkeligt til sin ret i et nummer som dette, hvor New Avengers er oppe mod ca. 1000 ninjaer.
Selve plottet kommer måske ikke så meget videre (selv om vi får nogle cliffhangers), men med handling og dialog som denne, hvem har så brug for det? Desuden er dette et af de sjoveste enkeltnumre jeg har læst af en amerikansk månedtlig serie, især på grund af Spider-Man og Luke Cage, hvis ping-pong dialog er fantastisk godt lavet.
Endnu en gang giver jeg New Avengers mine varmeste anbefalinger - det er den bedste månedlige serie som Marvel udgiver pt.
Titel: The Sentry #2 (af 12)
Forfatter: Paul Jenkins
Tegner: John Romita Jr.
Udgiver: Marvel Comics
Karakter: ![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Hvis ikke Marvel passer på, ender det med at The Sentry bliver min yndlingstitel.
Paul Jenkins er i gang med at skrive en moderne fortælling med en masse klassiske elementer, som allerede nu er så fundamentalt spændende at der er langt til næste måned, og selv om jeg var lidt pas på John Romitas tegnestil i forhold til historien, har jeg vendt 180 grader og synes nu at han er fantastisk. Vi får udvikling af figuren og bifigurene og et fingerpeg i retning af hvilken vej serien vil gå, og det er velskrevet og spændende. Jeg kan ikke ønske mig mere i andet nummer af en ny serie.
Stan Lee sagde engang, at det som var nyt ved de figurer han (og Jack Kirby) skabte for Marvel i sin tid var at de var menneskelige og dermed havde menneskelige fejl og mangler. Sentry er måske den stærkeste helt i Marveluniverset, og han er også bare et menneske med problemer og fejl, endda alvorlige fejl. Det her er klassisk historiefortælling som den næsten ikke laves mere.
Titel: Ultimate Secret #04 (af 4)
Forfatter: Warren Ennis
Tegner: Tom Raney
Udgiver: Marvel Comics
Karakter: ![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Der er fuld knald på dette sidste nummer af Ultimate Secret, og det er også tiltrængt efter tre forholdsvist stillestående numre inden dette. Vore helte trænger ind på Kree-moderskibet og stjæler filerne om Gah Lak Tus, så de kan forberede sig på hans/dens komme. Undervejs sparker Thor oog Thing bagdel, Hawkeye demonstrerer hvorfor jeg er glad for at han døde i The Ultimates for nylig, og Mar Vell bliver ført tilbage til sin oprindelige form.
Ultimate Secret er nu afsluttet, og hvad er konklusionen? Umiddelbart synes jeg at jeg har ventet længe på forholdsvis lidt - der har været nogle store øjeblikke imellem, og der har ikke været nogle kiksede scener (i al fald ikke mange), men til gengæld kunne historien være blevet fortalt på et par numre, og så god er Ellis heller ikke til at skrive personer, at de kan fylde resten af pladsen. Men slutresultatet er jo nok som han vil have det: jeg hopper i sædet og kan næsten ikke vente på næste og sidste miniserie, Ultimate Extinction, som introducerer Gah Lak Tus som en trussel i Ultimate-universet.
Titel: Solo #07
Forfatter: Mike Allred
Tegner: Mike Allred
Udgiver: DC Comics
Karakter: ![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Solo er DCs afslappede hjørne, hvor forskellige indbudte forfattere og tegnere kan muntre sig uden at tænke på kontinuitet og hvem er død hvornår og hvilken event kører nu og alt sådan noget. En direkte følge heraf er, at hvert nummer af Solo indtil nu har emmet af kreativitet og det her er ingen undtagelse, snarere tværtimod.
Mike Allred er nok bedst kendt for sin serie Madman, samt sin behandling af X-Statics. Hans skrive- og tegnestil er lige dele 50′er pulp sci-fi og 60′er Jack Kirby og altså ren pop art. Hvad gør han så, når han bliver sluppet løs i DC-universet, som han er vokset op med og som står hans hjerte nært?
Han skriver og tegner naturligvis en række uforglemmelige korte fortællinger, hvad enten de er humoristiske (som An Hour with Hourman eller Doom Patrol vs. Teen Titans), melankolsk alvorlige (som Batman A-Go-Go!) eller bare fascinerende (som Comic Book Clubhouse). Det er rammende, originalt og styret af et klart lysende talent.
Dette er ugens udgivelse, og havde det ikke været for Grant Morrison og hans Klarion the Witchboy, havde det været månedens udgivelse også.
Michel Gagnés Batman: Spore er en af de mest bizarre og pudsige udgaver af Batman jeg har set i lang tid.
Kan anbefales hvis man på nogen måde bliver fanget af dette billede:

Handlingen involverer en spore fra en fjern planet som overtager Batman, og … nej, læs den selv!
Powered by WordPress | Aeros Theme | TheBuckmaker.com